Angela Gram: Perpetual Portals

Betalt indhold

Pressemeddelelse:

Gallery Poulsen præsenterer Perpetual Portals, den tredje soloudstilling af amerikanske maler Angela Gram siden hendes debut i galleriet i 2016. Udstillingen åbner lørdag den 16. september med fernisering fra kl. 12.00 – 16.00. Gram vil selv være til stede ved ferniseringen.

I udstillingens nye værkserie, der består af i alt ni oliemalerier, tager Angela Gram udgangspunkt i oldtidsmyten om Ødipus og det antropomorfe fabelvæsen sfinksen, en fortælling hvis symbolik giver mulighed for personlig genfortolkning, hvilket Gram bruger som sprængbræt til at beskæftige sig med nye tematikker og udtryk der bygger videre på hendes eksisterende visuelle univers.

Antropomorfisme, eller tilskrivningen af menneskelige egenskaber til ikke-menneskelige enheder, er et greb Angela Gram har brugt igennem en stor del a sin kunstneriske karriere, særligt nævneværdigt i hendes sidste Gallery Poulsen soloudstilling Transfigured Night, som et tydeligt visuelt eksempel på den forbindelse vi kan fornemme mellem os selv og en anden verden. Når anvendt i forhold til dyr er denne form for billedsprog ofte idealiseret, men disse skildringer og deres kulturelle betydning har ændret sig drastisk igennem tiden. Særligt er Gram interesseret i samtidige antropomorfe fortællingers sociologiske funktion der forekommer i transformationen fra menneske til dyr, eller den ene eller anden sammenlægning af de to, alt imens vestlige samfund
har løsrevet sig fra deres symbiotiske forhold med naturen der eksemplificeres igennem shamanistiske ritualer, myter om formskiftende skabninger, kimæriske guder og kunst associeret med disse traditioner fra diverse kulturer igennem historien.

Denne afvigelse fra den naturlige verden, har ledt adskillige kulturer, gamle såvel som nye, til at skabe et litterært rammeværk, der stadig er gældende i dag, hvor dyriske træk benyttes symbolsk til at kommentere på og reflektere over menneskelige egenskaber. I forhold til netop dette er egypterne og grækerne, med deres talrige antropomorfe guder, der hver især har individuelle og afgrænsede formål og funktioner, særligt gode eksempler. Ét væsen som Angela Gram finder særligt inspirerende, og som findes i både græsk og egyptisk mytologi og fortsat er relevant i samtidskunsten, er sfinksen, det menneskeædende uhyre der dræber dem der ikke kan løse hendes gåde. Sfinksen optræder i den græske myte om helten Ødipus, hvor væsenet fungerer som en allegori over vores helts rejse igennem sin egen identitet, ego og selvbevidsthed. Grækerne var de første til at introducere og udtrykke tragediekonceptet, der i dette tilfælde kan
opsummeres til; dem der går igennem livet uden at være bevidste om de underliggende sandheder omkring forandring og dødelighed, lever ikke fyldestgørende og vil aldrig opnå dybere og mere betydningsfuld indsigt, mening og formål. Ødipus ser igennem dette slør af usikkerhed og det lykkes ham derfor at løse gåden, besejre sfinksen og realisere sig selv. Igennem sin adoption og genfortolkning af denne oldtidsmyte, lykkes det Angela Gram at skabe et nyt billedsprog, baseret på almengyldige fortællinger, der kommenterer på og sætter den menneskelige tilstand i perspektiv.

Flere af udstillingens malerier indeholder vinduer, et element der spiller en væsentlig rolle i en allegoriske læsning af værkerne. Vinduerne repræsenterer nemlig nye horisonter samt muligheden for forandring, igennem overskridelsen af vedtagne rammer og agerer på samme tid som en portal hvorigennem det ideelle landskab kan anes, en tilværelse der er værd at stræbe efter. Her optræder sfinksen igen, nu som vogter over dette skel mellem to verdener, eller som dem der selv har fået til opgave at krydse denne tærskel. I linje med hendes valg af motiver og tematikker, har Gram valgt en Klassisk stiliseret portrættering af værkernes menneskeansigter som en kunsthistorisk reference til Renæssancen, en periode hvor den græske mytologi var et centralt emne der blev fortolket på ny og hvor den menneskelige figur blev idealiseret af tidens kunstnere.

Ikke ulig Renæssancens mestre, benytter Angela Gram sin samtids teknologi i skabelsen af sine værker. Oftest begynder hun med en mindre skitse, hvor værkets overordnede komposition bestemmes. Denne skitse importeres til Photoshop, hvor de grundlæggende farver tilføjes og værkets kompositoriske elementer (baggrund, landskab, interiører, figurer, dyr etc.) arrangeres. Under denne del af arbejdsprocessen opfinder Gram også værkelementer fra sin egen fantasi og inkorporerer dem i værkets komposition. Når værkets endelige komposition er bestemt, overfører Gram elementerne til sit lærred med trækul. Under den efterfølgende malingsproces bruges den tidligere udarbejdede og farvelagte Photoshop-komposition som overordnet reference.

Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.