I udstillingen A Bug's Life bliver beskuere inviteret indenfor i prangende villaer opført af iranske emigranter efter den iranske revolution i en arkitektonisk stil, som Los Angeles forbød i 2004, Beverly Hills’ såkaldte ”Persian Palaces”. Her følger vi et insekt, der som en ubuden gæst udforsker villaen i videoværket A Bug’s Life (2026), som udstilles sammen med nye skulpturer skabt særligt til Den Fries udstillingsrum OSLO. Gennem værkerne belyser Nassiri vestlige arkitekturidealers rejse gennem Teheran og deres genkomst i Beverly Hills som angiveligt iranske og undersøger, hvordan arkitekturen rummer kulturelle forestillingsverdener, smagshierarkier og uindfriede fremtidsdrømme.
Udstillingen bygger på Arash Nassiri undersøgelser af Teherans bylandskab, hvor der stadig findes levn fra en byplan, der i 1960’erne skulle omforme hovedstaden efter vestligt forbillede. Denne uindfriede fremtidsvision spejler en ældre generations forestillinger om det liv, de kunne have levet, hvis historien havde taget en anden retning. Historien får et uventet efterliv i de californiske villaer, hvor vestlige arkitekturidealer genopstår som angiveligt iranske former. Nassiri beskriver denne tilbagevenden som en kulturel boomerang: en omvending af orientalismen, hvor motiver bærer deres forandringer og forvrængninger med sig på tværs af tid og sted. Forbuddet mod byggestilen rejser samtidig spørgsmålet om smagens politiske dimension: Hvem bestemmer, hvilke udtryk der hører til i en by? Mens husene gradvist forsvinder, vidner de om konkurrerende visioner om modernitet, formet af migration og økonomisk magt.
Videoværket udspiller sig i en villa, som arkitekten Hamid Omrani tegnede, og som blev opført i 1980’erne. Her følger vi en lille, håndskåret marionet i form af et insekt hen over polerede overflader, overdådige ornamenter og guldfarvede dekorationer og oplever interiøret som et ukendt terræn i insektets målestok. Gennem dets blik får kameraet og beskueren adgang til hjemmet fra en fremmeds perspektiv: ”Ikke gennem ejerens øjne eller gennem selve hjemmets øjne, men som en fremmed i selve hjemmet,” forklarer Nassiri.
I Nassiris praksis giver det byggede miljø rumlig form til erindringer, forestillinger og muligheder, der aldrig er blevet til virkelighed. Han undersøger, hvordan fraværende steder fortsat er nærværende, og lader de mellemrum og abstraktioner, der opstår undervejs, pege på grænserne for, hvad der kan gengives. Insektets lysende øjne viser os villaen i glimt, mens dens faktiske farver og materialer forbliver svære at aflæse. Det begrænsede udsyn udfordrer de smagsdomme, vi ellers kunne fælde over interiøret. De mennesketomme rum fremstår som et stille levn, der udforskes med både nysgerrighed, leg og uro, mens insektets tilsyneladende uskyld tilfører lethed til et emne præget af fremmedgørelse og bristede forhåbninger.
Til Den Frie har Nassiri skabt nye skulpturer, der genskaber villaerne som ufærdige arkitekturmodeller i matteret plexiglas. Med udgangspunkt i Omranis fotografier fra byggeriet viser de villaerne i en tilstand, der kan aflæses som både opbygning og nedtagning. Deres kolde, gennemskinnelige overflader lader lyset passere og spreder det, mens detaljer sløres, hvilket giver skulpturerne en spøgelsesagtig tilstedeværelse. Omhyggeligt indgraverede træårer giver dem en foruroligende præcision, men bliver samtidig til en næsten psykedelisk camouflage, der gør strukturerne sært vanskelige at afkode. Med skulpturerne flytter Nassiri således filmens undersøgelse af det synlige og det skjulte ud i Den Fries udstillingsrum OSLO.