Arven fra Larsen: Kamilla Talbot & Michael Herstand
1 jul - 3 sep 2017I hele 2017 fejrer Johannes Larsen Museet 150-året for Johannes Larsens fødsel med en perlerække af udstillinger, der hver for sig og tilsammen giver indsigt i Larsens vidunderlige verden, og som også giver et indblik i til, hvordan hans kunstneriske arv lever videre i dag.
I hele 2017 fejrer Johannes Larsen Museet 150-året for Johannes Larsens fødsel med en perlerække af udstillinger, der hver for sig og tilsammen giver indsigt i Larsens vidunderlige verden, og som også giver et indblik i til, hvordan hans kunstneriske arv lever videre i dag.
info
I hele 2017 fejrer Johannes Larsen Museet 150-året for Johannes Larsens fødsel med en perlerække af udstillinger, der hver for sig og tilsammen giver indsigt i Larsens vidunderlige verden, og som også giver et indblik i til, hvordan hans kunstneriske arv lever videre i dag. Et særligt perspektiv på Johannes Larsens univers er den kunstneriske arv, som stadig findes i Larsen-familien. Hvordan finder en ny generation i Larsen-familien inspiration i den gamle Larsens motivverden, og på hvilken måde har deres billeder alligevel et helt andet og selvstændigt udtryk?
Den kunstneriske arv
På udstillingen Arven fra Larsen udstilles i sommeren 2017 værker af Johannes Larsens oldebarn, Kamilla Talbot, og hendes mand, Michael Herstand, der bor og arbejder i Upstate New York samt i Brooklyn, New York. Kamillas mor, Ane Talbot (født Larsen), voksede op på Møllebakken i Kerteminde sammen med sine forældre, Andreas, der var søn af Alhed og Johannes, sin mor, Else, og de to yngre søskende, Jeppe og Thora. Ane giftede sig med den amerikanske læge, Bernard Talbot, og slog sig ned i USA, hvor parret fik to børn. Den yngste datter, Kamilla, valgte kunstnervejen. Kamilla Talbot har hele sin barndom tilbragt somrene på Møllebakken, og hun og Michael Herstand besøger stadig stedet næsten hver sommer.
Kamilla Talbot beskriver sig selv som en ”American with Danish roots”, mens en af parrets venner har døbt parrets hjem i Upstate New York for ”Little Denmark”. Men ikke bare det danske er taget med fra den familiære arv. Også den særlige Larsenske ånd og tradition lever videre og bliver aktivt brugt af de to kunstnere. Også selv om Johannes Larsen døde syv år, før Kamilla Talbot blev født, og hun dermed aldrig har mødt sin oldefar.
Naturen som brændstof
Udstillingen Arven fra Larsen fortæller historien om den nulevende kunstner-generations møde med og brug af Larsens verden, ligesom den er et møde mellem den dansk/nordiske og amerikanske natur og kunst. Motivisk kredser udstillingen om følgende temaer: Kamilla Talbot og Michael Herstands hjem i Upstate New York, i den sydøstlige del af staten New York, hvor de for otte år købte et gammelt landsted. Kunstnerparret på besøg i Johannes Larsens hjem her på Møllebakken. På sejltur med Johannes Larsen og Achton Friis gamle fiskerbåd, Rylen. Og endelig de to kunstnere på rejser rundt i Norden, hvor de kommer helt tæt på både naturen og arven.
Udstillingen vises i museets lille udstillingssal, Længen.
Kilde: Johannes Larsen Museet
5300 Kerteminde
Tirsdag: 10:00 - 17:00
Onsdag: 10:00 - 17:00
Torsdag: 10:00 - 17:00
Fredag: 10:00 - 17:00
Lørdag: 10:00 - 17:00
Søndag: 10:00 - 17:00
Priser
Voksne
120 kr.
Seniorer (over 65 år)
110 kr.
Studerende (husk studiekort)
80 kr.
Grupper (min. 10 pers.)
100 kr.
Kunst&Bus-billet
145 kr.
Børn og unge under 18 år
Gratis
Medlem af Kerteminde og Nyborg Museumsforeninger
Gratis
Ledsagere til personer med handicap (husk ledsagerkort)
Gratis