BABETTE – Paris 1871

Udstillingen BABETTE – Paris 1871 viser et festligt og blodrødt Paris. Et Paris, som Blixens egen far, Wilhelm Dinesen med fryd og rædsel oplever. Dinesen og den franske nationalpoet Victor Hugo er begge inspirerede af de politisk engagerede kvinder, som kræver lige løn, uddannelse og våben, så de kan kæmpe på barrikaderne. Deres mod inspirerer Blixen til at skabe Babette, hvis kampånd bærer hende igennem fortællingen, som var hendes strømpefødder stadig gennemvædede af blod.

”Jeg har ladet Geværet for mine Mandfolk, mine Arme var sorte, som nu, af Krudtslam. Jeg traadte i Blod, mine Strømpefødder var gennemvædede af det.”
– Karen Blixen, Babettes gæstebud

Blixens Babette er ikke blot chefkok på den fashionable Café Anglais, men kommunard under Pariserkommunen. Karen Blixen Museet skaber en sanselig og blodrød udstilling, inspireret af det Paris, Babette flygter fra i 1871.

Et festligt og grusomt Paris
Karen Blixens egen far, Wilhelm Dinesen oplever med fryd og rædsel Pariserkommunen i 1871. Han skriver bogen Paris under Communen og giver den til sin 7-årige datter, Karen, som mister ham blot to år senere. Livet igennem læser hun hans bøger utallige gange.
”Festen fik nu et saa gemytligt Præg som muligt. Pladsen overfyldtes af Militaire og Civile, der blandede sig mellem hverandre; man raabte ”Leve Republikken!””
– Wilhelm Dinesen, Paris under Communen

Kvinder på barrikaderne
Wilhelm Dinesen og den franske nationalpoet Victor Hugo er begge inspirerede af de politisk engagerede kvinder, som kræver ligeløn, uddannelse og våben, så de kan kæmpe på barrikaderne.

Kvindernes mod inspirerer Blixen til at skabe Babette, som kæmper på barrikaderne og mister sin mand og søn. Hendes kampånd bærer hende igennem fortællingen, og hendes savn er et ”Undervandsskær, hvorimellem der gik Erindringer, Lidenskaber og Længsler…”

BABETTE – Paris 1871 favner det historiske øjeblik, hvor de parisiske arbejdere overtager styringen af byen, kvindebevægelsen gør prostitution ulovligt og fransk blod spildes i et ”brodermord.”

Kilde: Karen Blixen Museet