Beach Boys

Udstillingen præsenterer blandt andet en ny (opdateret) version af et forsvundet værk, en sok sendt fra New York samt et gensyn med ikonografiske værker. Desuden præsenteres 15 nye plakater i Sydhavn Stations ankomsthal, og afslutningsvis er det muligt at opleve en performance af Olof Olsson.

Udstillingen sammenbringer fem mandlige kunstnere, som i deres praksis bringer en form for maskulin karakter i spil. Den afsøgning, som disse herrer har foretaget gennem deres billedkunstneriske engagement, har ikke nødvendigvis haft den maskuline identitet som sit primære udgangspunkt, det maskuline er måske en eftervirkning og en underliggende tone, der har sneget sig frem. Dog er en kredsen omkring en maskuline figur et forsætligt fokus for enkelte af disse kunstnere.

Den mandlige karakter, som denne udstilling vil kaste et blik på, vil ikke bevæge sig af et klart og stringent spor, og at forsøge det vil vel heller ikke være gangbart i en tid, hvor det maskuline i høj grad er til forhandling. Ideen om det maskuline er i dag en mere flydende størrelse, som kan være vanskeligere at konkretisere. Heraf er udstillingens sigte heller ikke at tilvejebringe en udvej for det mandlige, men at forestå en ramme for en refleksion over maskuline konditioner.

Karakteren, som viser sig i disse kunstnerens værker, synes at afsløre en smule af personen bag, men det er ikke en personlig blottelse, vi er vidne til, blot en flig som måske forstørres eller accelereres. Herved sætter de fem kunstnere omstændigheder omkring en væren i verden på spidsen, og gør skred i det normative til mere pågående størrelser.

Det er fem kunstnere, som er yderst sikre i deres billedkunstneriske udtryk, men her hører sikkerheden måske også op? Den færd, som det maskuline er ude på inden for rammerne af deres praksisser, er behæftet med en stor grad af tvivl. Sikkerheden synes at være i færd med at smelte, og man skimter faren for at verden kan styrte sammen når som helst. Man fornemmer hos dem en hverdagslig moslen for at finde en plads i verden, og den maskuline karakter trækker således paralleller til kunstnerrollen, som en rolle der eksisterer uden en fast defineret ramme.

Kilde: Udstillingsstedet Sydhavn Station