Den maskuline karakter
Fem mandlige kunstnere afsøger forskellige aspekter ved den moderne maskuline karakter i udstillingen Beach Boys, som vises på Udstillingsstedet Sydhavn Station frem til 13. marts.

Udstillingen Beach Boys sammenfører fem mandlige kunstnere, som i deres kunstneriske praksis bringer en form for maskulin karakter i spil. Den afsøgning, som disse herrer har foretaget gennem deres billedkunstneriske engagement, har ikke nødvendigvis haft den maskuline identitet som sit primære udgangspunkt; det maskuline er nærmere en eftervirkning og en underliggende tone, der har sneget sig frem. Ganske forsætligt for enkelte af disse kunstnere er dog et fokus på at kredse om den maskuline figur.
I en tid hvor maskulinitet i høj grad er til forhandling, er ideen om det maskuline en relativ flydende størrelse, som kan være vanskelig at konkretisere. Karakteren, som udstillingen kaster et blik på, vil derfor ikke bevæge sig ad et klart og stringent spor. Sigtet er ikke, at tilvejebringe en udvej for det mandlige, men at forestå en ramme for en reflektion over maskuline konditioner.
Udstillingsstedet Sydhavn Station, som frem til 13. marts huser udstillingen, uddyber i pressemeddelelsen:
“Karakteren, som viser sig i disse kunstnerens værker, synes at afsløre en smule af personen bag, men det er ikke en personlig blottelse, vi er vidne til, blot en flig som måske forstørres eller accelereres. Herved sætter de fem kunstnere omstændigheder omkring en væren i verden på spidsen, og gør skred i det normative til mere pågående størrelser. (…) Man fornemmer hos dem en hverdagslig moslen for at finde en plads i verden, og den maskuline karakter trækker således paralleller til kunstnerrollen, som en rolle der eksisterer uden en fast defineret ramme.”
De involverede kunstnere er Jacob Borges, Heine Kjærgaard Klausen, Peter Land, Henrik Olesen og Olof Olsson, og udstillingen er kurateret af Jens Axel Beck.
Lørdag 12. marts kl. 15 er der performance af Olof Olsson.