BEGÆR//LUST

Det skal du se! uge 5
Randers Kunstmuseum har inviteret den legendariske amerikanske kunstner Jenny Holzer (US) og den anerkendte dansk-tyske kunstner Christian Lemmerz (DK/DE) til at gentænke dødssynden begær eller utugt.

Er begær en synd i dag, hvor den frie kærlighed siden 1970’erne har været højt besunget? Udstillingen BEGÆR/LUST kredser om begær som en overdrevet og ukontrolleret seksuel besættelse, der kan føre til voldtægt, drab og andre bestialske handlinger.

Konceptkunstneren Jenny Holzer og billedhuggeren og tegneren Christian Lemmerz undersøger forholdet mellem lyst, vold og aggression, mellem begær og mord.

Marmor, knogler, foto og tegninger. Holzer og Lemmerz arbejder med vidt forskellige materialer og indenfor forskellige traditioner. Holzer tager afsæt i skriften og arbejder konceptuelt, mens Lemmerz anvender det klassiske materiale, marmor og et fortællende figurativt formsprog. Mens marmor som materiale er bastant og har evigheden i sig, bærer fotografierne præg af flygtighed, det øjeblikkelige. Som et monument i et mausoleum forskønner marmorskulpturerne døden og volden, mens Holzers Lustmord Table med menneskeknogler åbner graven op og konfronterer beskueren med konkrete vidnesbyrd om overgreb, traumer og dødelighed. Fælles for Holzer og Lemmerz er temaer som begær, krop, død, erindring og skyld.

Christian Lemmerz – Synd og straf
Begær og de syv dødssynder er omdrejningspunktet for en serie tegninger, Lemmerz viser på udstillingen, Dantes Dream (2010). Tegningerne tager afsæt i Dantes Guddommelige Komedie (1472). Bogen er Dantes personlige rejseberetning gennem helvede, skærsild og paradis. I Lemmerz’ tegninger illustreres helvede som et gruopvækkende pandemonium af skikkelser i groteske situationer, der sender referencer til kannibalisme, sult og begær.

Skulpturen Eiszwillinge, der sammen med flere nye marmorskulpturer er omdrejningspunkt for Christian Lemmerz’ bidrag til udstillingen, viser en sekvens hentet direkte fra Dante. Historien om Grev Ugolino, der er dømt til at gnave på sin rival Ærkebiskop Ruggiero i uendelighed. Ugolino var en italiensk adelsmand, der blev dømt for forræderi og indespærret med sine sønner i et tårn for at sulte ihjel. Ifølge legenderne tilbød sønnerne Ugolino at spise dem for at undgå sultedøden. Om dette skete er uvist.

I Lemmerz’ skulptur er de to hoveder identiske som tvillinger, er det Ugolino og Ruggiero? Faderen der måske, måske ikke fortærede sin søn? Eller en dobbeltgænger som H.C. Andersens skygge, der tager livet af den lærde mand for selv at få krop og liv. I skulpturen fremstår det gnavende bid som et perverst kys. Skulpturen forbinder det kropslige behov (sult) med et erotisk behov, et succubuskys, hvor den ene suger livet ud af den anden i en uendelig fortæringsproces. Frosset i is og marmor skildrer Eiszwillinge begærets natur som mangelfuld. Det kan aldrig blive udtømt eller tilfredsstillet. Hvis begæret efter grænseløs nydelse ikke stækkes vil det tilintetgøre både den, der begærer og det begærede.

Lemmerz er optaget af begreberne synd og straf. Er syndsbevidsthed et dybere udtryk for noget iboende menneskets natur eller blot en menneskelig projektion på virkeligheden. Hvis det var konsekvensløst, hvis alt er natur, og alle lyster derfor tilladt, hvor mange ville så lade sig styre af for eksempel begær og voldtage og dræbe:

”I de flestes øjne er det en synd at dræbe, men du må godt dræbe for at forsvare dig selv eller din næste. Du må dræbe for at straffe. Den mest interessante synd i dag er, at man dræber i Guds eller nationens navn. At man dræber sin nabo, fordi han er jødisk,  muslim eller serber. Det undrer mig hver gang. Mange af de mennesker har levet fredeligt side og side, og så kommer der en ny dagsorden, som man tror på, og så er det ok at dræbe naboen og voldtage hans kone.” – Christian Lemmerz

Jenny Holzer – LUSTMORD
Jenny Holzers LUSTMORD tekster (1993-1995) blev skabt på baggrund af krigen i det tidligere Jugoslavien, og omhandler massevoldtægt af kvinder og piger. Selvom projektet er af ældre dato er det sørgeligt aktuelt. Det omhandler seksuel vold i dets allestedsnærværende manifestationer og visualiserer de voldelige og seksuelle møder og tiden derefter beskrevet af gerningsmænd, ofre og vidner. Som Holzer selv fortæller: “It was prompted by the war in Bosnia, but it’s also about what happens in other wars, and in peacetime, in love and hate.”

De voldsomme beretninger kan på udstillingen opleves i en serie fotografier af beretninger skrevet på nøgne kroppe. Teksten er skrevet med blæk indeholdende blod. Holzer har også indgraveret detaljer om ofrene, deres voldtægt, tortur og mord på sølvbånd om menneskelige knogler og placeret dem metodisk på et bord.

Anvendelsen af de samme tekster formuleret i forskellige medier er karakteristisk for Holzers praksis. LUSTMORD projektet udforsker voldtægt som fænomen; men også forholdet mellem krop og omverden. Når teksterne skrives på hud, der er grænsefladen mellem subjektet og verden bliver den til et brændemærke eller en tatovering, der betegner subjektet. Det bliver et billede på hvordan handlingerne påvirker subjektets dannelse. Når teksten anvendes til at mærke knoglerne giver det associationer til retsmedicinerens eller arkæologens systematisering af gravfund. De bærer vidnesbyrd om et skelsættende traume. Med tekstens placering på virkelige objekter og dokumenterende foto fremtræder LUSTMORD projektet på en gang distanceret og skræmmende nærværende.

Til ferniseringen vil museumsdirektør Lise Jeppesen og kunstner Christian Lemmerz være til stede. Programdirektør for Aarhus 2017 Juliana Engberg åbner udstillingen.

De syv dødssynder
Syv forskellige kunstmuseer i Region Midtjylland – Randers Kunstmuseum, Skovgaard Museet i Viborg, Holstebro Kunstmuseum, Horsens Kunstmuseum, Museet for Religiøs Kunst i Lemvig, Glasmuseet Ebeltoft og MUSE®UM i Skive – sætter i 2017 fokus på de syv middelalderlige dødssynder set fra et nutidigt perspektiv. Det sker gennem syv forskellige udstillinger, der kan opleves 4. februar – 28. maj 2017.

I den europæiske middelalder skabte man et hierarki over begrebet synd. De syv værste, de såkaldte dødssynder, var Hovmod, Grådighed, Vrede, Begær, Fråseri, Misundelse og Dovenskab. Mange vil i dag hævde, at religiøs synd er en antikveret forestilling, der ikke længere giver mening. At det teologiske verdensbillede, som arvesynden var forbundet med, ikke længere er gyldigt. Ikke desto mindre har de syv dødssynder stadig greb i os i dag og deres gyldighed debatteres offentligt. Er de fortsat syndige eller kan flere af synderne anskues som en form for senmoderne dyder?

De syv udstillinger omhandler hver sin dødssynd og tager afsæt i hver enkelt kunstners praksis og i museernes særegne samlinger. Der arbejdes med maleri, installationskunst, skulptur, musik, scenografi og sociale interventioner og med forskellige materialer som marmor, blomster og glas.

Projektet er et af de største kunstprojekter under Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017.

Kilde: Randers Kunstmuseum