Birgit Bjerre: Investigating Loneliness
4 nov - 25 nov 2022Udstillingen Investigating loneliness undersøger de allerførste erkendelser af at være alene. Det sker igennem monterede tegninger og sætninger, og ikke mindst interaktion med publikum. Væggene suppleres løbende med tegninger, maskinskrevne sætninger og poloraider fra besøgende. Rummet fungerer som et laboratorium der udvikler sig, og hvis der ikke dukker nogen op, bekræfter det blot udstillingens pointe; […]
Udstillingen Investigating loneliness undersøger de allerførste erkendelser af at være alene. Det sker igennem monterede tegninger og sætninger, og ikke mindst interaktion med publikum. Væggene suppleres løbende med tegninger, maskinskrevne sætninger og poloraider fra besøgende. Rummet fungerer som et laboratorium der udvikler sig, og hvis der ikke dukker nogen op, bekræfter det blot udstillingens pointe; […]
Udstillingen Investigating loneliness undersøger de allerførste erkendelser af at være alene. Det sker igennem monterede tegninger og sætninger, og ikke mindst interaktion med publikum. Væggene suppleres løbende med tegninger, maskinskrevne sætninger og poloraider fra besøgende. Rummet fungerer som et laboratorium der udvikler sig, og hvis der ikke dukker nogen op, bekræfter det blot udstillingens pointe; man er som udstiller overladt til andres vilje til at ankomme eller blive væk. Kunstneren Birgit Bjerre vil selv være tilstede alle dage.
Meget tidligt oplever vi, at vi ofte er overladt til os selv. Det er der i sig selv ikke noget galt i. Men ene-eksistens og mangel på forbindelse til andre kan udløse ensomhed. Ensomhed er et grundvilkår. Fænomenet er udpeget til at være et samfundsmæssigt problem, som ser ud til at vokse. De seneste undersøgelser fra sundhedsstyrelsen fortæller, at den opleves som det største problem hos 20- 30årige. Men hvis den er et grundvilkår, har vi måske mere gavn at se på den med interesse, snarere end at fortrænge den. Er vi hver i sær tvunget til at eksistere sammen med den? Hvis ja, kan vi se på den som andet og mere end et problem? Er ensomhed i virkeligheden også smuk? Hvornår opleves den første gang? Hvorfor opstår den fx ofte når der er andre mennesker tilstede? Hvordan er dens karakter?
Det er kunstnerens hensigt at stille sig overfor ensomhed som fænomen og se nærmere på den, ikke kun ud fra teoretiske overvejelser, men også ved at sætte sine egne erfaringer på spil:
”Ensomhed og især angsten for at blive ensom er som en sort planet, den suger energi og objekter til sig, som et uundgåeligt tyngdepunkt. Jeg kunne nærme mig ensomhed både teoretisk, konceptuelt afklaret og subtilt, det ville være behageligt og også lidt mindre farligt for mig selv. Men ved at lægge ud med egne skitser og ord i et udstillingskoncept som hverken er låst, afklaret eller løst, håber jeg at starte en anden slags dialog og at det vil sætte andres sprog i gang. Kan ensomhed beskrives, kan den tegnes, kan den fanges som abstrakt symbol, kan den fremkalde andet end pinagtig stilhed, kan man ligefrem komme til at grine af den?”
Kilde: KH7 artspace
8000 Aarhus C