Bodil Nielsen: Inside Colour
1 aug - 17 okt 2020Anbefalet under Det skal du se! i uge 32 Udstillingen giver et indblik i Bodil Nielsens mangeårige kunstneriske forskning i farvens rolle i den visuelle kunst og centrerer sig omkring billedkunstens potentiale til at skabe sansebårne og konceptuelle associative rum. Gennem en præcist komponeret opsætning af associative rum udforskes der i Inside Colour i sammenhænge […]
Anbefalet under Det skal du se! i uge 32 Udstillingen giver et indblik i Bodil Nielsens mangeårige kunstneriske forskning i farvens rolle i den visuelle kunst og centrerer sig omkring billedkunstens potentiale til at skabe sansebårne og konceptuelle associative rum. Gennem en præcist komponeret opsætning af associative rum udforskes der i Inside Colour i sammenhænge […]
Anbefalet under Det skal du se! i uge 32
Udstillingen giver et indblik i Bodil Nielsens mangeårige kunstneriske forskning i farvens rolle i den visuelle kunst og centrerer sig omkring billedkunstens potentiale til at skabe sansebårne og konceptuelle associative rum.
Gennem en præcist komponeret opsætning af associative rum udforskes der i Inside Colour i sammenhænge mellem farvers og stofligheders indbyrdes relationer, samt hvordan de aktiverer vores individuelle og fælles kulturelle billedsprog. Udstillingen udfolder således kunstens potentiale som forestillingsrum.
Bodil Nielsens installation bevæger sig i et spektrum, som strækker sig fra værkets potentialer for fortolkning og referencer til at bevæge publikum, til den umiddelbare uoversættelige sansebårne oplevelse og indtagelse af et kunstværk.
Udstillingen åbner for ubevidste sammenhænge, vi som mennesker kognitivt skaber, når vi oplever verden. Bodil Nielsens uformelle tilgang til de medier, hun anvender i Inside Colour, fortæller om et syn for kunsthistorien, som et bassin man kan øse af.
Inddragelsen af virkemidler og greb fra design, grafik og arkitektur viser et ønske om et klarere syn på det æstetiskes potentiale uden konventioner. Hun inkluderer det tværmediale uden at henvende sig til den funktionelle side af de funktionsdrevne fag for ikke at miste det væsentligste, som kunsten kan give os; dets umiddelbare forestillingsrum og dens evne til at formidle en idéverden.
Bodil Nielsen er billedkunstner. Gennem maleri, grafik og installation udforsker hun billedkunstens mulighed for flertydig perception. Hun modtog i 2018 Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse og Eckersberg Medaillen i 2013. Hun har lavet talrige offentlige udsmykninger ligesom hendes arbejde kan findes i samlinger for blandt andre Statens Museum for Kunst, Statens Kunstfond og Ny Carlsbergfondet. Bodil Nielsen er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi (1986-1993) og Jan van Eyck Akademie, Maastricht (1991).
Kilde: Kunsthal Nord
9000 Aalborg
Tirsdag: 10:00 - 17:00
Onsdag: 10:00 - 17:00
Torsdag: 10:00 - 17:00
Fredag: 10:00 - 17:00
Lørdag: 10:00 - 17:00
Søndag: 10:00 - 17:00