Camilla Reyman: Desert

2 maj - 4 aug 2026

Udstillingen tager udgangspunkt i Reymans artist-in-residence-ophold på verdens tørreste sted, nemlig Atacamaørkenen i Chile

Camilla Reyman, Caves & Sinkholes. Foto: Camilla Reyman

Udstillingen tager udgangspunkt i Reymans artist-in-residence-ophold på verdens tørreste sted, nemlig Atacamaørkenen i Chile

1. marts 2026

info

Camilla Reyman: Desert2 maj - 4 aug 2026

Udstillingen Desert tager udgangspunkt i Reymans artist-in-residence-ophold på verdens tørreste sted, nemlig Atacamaørkenen i Chile, i 2017, og den undersøger ørkenen som landskab, kosmologi og politisk rum.
Atacama er et af verdens mest mineralrige områder og samtidig centrum for en omfattende udvinding af kobber og lithium, som har store konsekvenser for områdets økosystemer og den oprindelige befolkning, Lickanantay. Disse spændinger mellem natur, ressourcer og global økonomi danner et centralt afsæt for udstillingen.
Reyman arbejder primært med abstrakt maleri og naturlige pigmenter. I udstillingen præsenterer hun både store diptyker og triptyker malet med jernoxidpigment samt mindre silkearbejder udført med kobberbaseret gouache. Værkerne trækker på Atacamaørkenens særlige geologi og visuelle karakter – vulkaner, saltsletter og sinkholes – samt dens, pga tørkenen, klare atmosfære, der har gjort området til et vigtigt sted for astronomiske observatorier.
Som del af udstillingen og i forbindelse med kunstfestivalen Art Matter afholdes offentlige arrangementer i Gloria-biografen med filmvisninger, foredrag og koncerter, der tematiserer ørkenen som både kulturelt, kunstnerisk og økologisk landskab.

Adresse
Grand TeatretMikkel Bryggers Gade 8, 1460 Kbh K

Åbningstider
Mandag - Søndag: 9.00 - 22.30