Camilla Reyman

Camilla Reymans kunstneriske praksis snor sig finurligt omkring perspektiver og opfattelser, som søger at nuancere den vestlige selvforståelse og kulturhistorie gennem en række forskellige medier – bl.a. maleri, tegning, installation og 3D-tegnet animationer.

Kunstner

Om
Camilla Reyman er født i 1981 i Aalborg og bor og arbejder i dag i København og på Møn. Hun blev færdiguddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2013.

Primær medier
Installation, tegning


Camilla Reymans kunstneriske praksis snor sig finurligt omkring perspektiver og opfattelser, som søger at nuancere den vestlige selvforståelse og kulturhistorie gennem en række forskellige medier – bl.a. maleri, tegning, installation og 3D-tegnet animationer.

Camilla Reymans praksis bruger kunstens genkendelige sprog og tradition til at udfordre den måde, vi op gennem industrialiseringen og i den vestlige historie er blevet kodet til rendyrke en menneskelige dominans overfor naturen og tingene omkring os. Hendes værker balancerer således mellem dybdegående kunstneriske undersøgelser, hvor der gives plads til andre agenser og naturlige påvirkninger, og konceptuelle spil med vores selvforståelse og perspektiver.

Som f.eks i værket Quilt for the children of compost i udstillingen SOIL på SixtyEight Art Institute, hvor Reyman halvanden måned før udstillingens åbning gravede et lærred ned i jorden på researchsitet, Instant Herlev Institute. I lærred kan man nu ved nærmere inspektion se små huller skabt af orme og insekter i selskab med fugtafmærkninger, som tegner fine konjunkturer i stoffet. Værket er således blevet til i samarbejde med jordens vitalitet og liv, hvorefter Reyman har sammensat det nedgravet lærredet med et lærred forarbejdet med pigmenter gravet op i fra jorden i Panama. Felterne er til sidst syet sammen og danner på den måde en fin og balanceret geometri mellem to adskilte, kulturelle kontekster.