Carl-Henning Pedersen og Henry Heerup: Henning & Heerup International

20 jan - 11 jun 2023

Med udstillingen Henning og Heerup International sætter Heerup Museum sammen med Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum fokus på de to kunstnere Henry Heerup (1907-93) og Carl-Henning Pedersens (1913-2007) internationale gennembrud på Venedig Biennalen i 1962. Det var en stor begivenhed, da de to kunstnere i fællesskab repræsenterede Danmark på verdens ældste og mest prestigefulde […]

Carl-Henning Pedersen og Henry Heerup, 1967. Foto: Owe Sjöblom /…öblom_RitzauScanpix.

Med udstillingen Henning og Heerup International sætter Heerup Museum sammen med Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum fokus på de to kunstnere Henry Heerup (1907-93) og Carl-Henning Pedersens (1913-2007) internationale gennembrud på Venedig Biennalen i 1962. Det var en stor begivenhed, da de to kunstnere i fællesskab repræsenterede Danmark på verdens ældste og mest prestigefulde […]


info

Carl-Henning Pedersen og Henry Heerup: Henning & Heerup International20 jan - 11 jun 2023

Carl-Henning Pedersen og Henry Heerup, 1967. Foto: Owe Sjöblom /…öblom_RitzauScanpix.

Med udstillingen Henning og Heerup International sætter Heerup Museum sammen med Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum fokus på de to kunstnere Henry Heerup (1907-93) og Carl-Henning Pedersens (1913-2007) internationale gennembrud på Venedig Biennalen i 1962. Det var en stor begivenhed, da de to kunstnere i fællesskab repræsenterede Danmark på verdens ældste og mest prestigefulde udstilling. Med mere end 100 fantasifulde værker tilsammen skabte udstillingen stor interesse og begejstring både ude og hjemme og bragte for alvor de danske CoBrA medlemmer ind på den internationale kunstscene.

I Henning og Heerup International viser museet nogle af de væsentligste værker fra udstillingen i 1962 for at undersøge både valget af og samspillet mellem de to kunstnere, hvad de besøgende på Biennalen dengang oplevede, og hvorfor denne udstilling var så skelsættende. Du vil møde Carl-Henning Pedersens farverige malerier og Heerups fabulerende stenvæsener, men også en visuel gendigtning af den danske pavillon skabt af JAC studios. En stor del af Heerups skulpturer var nemlig placeret udenfor, direkte på fliserne og i tæt forbindelse med naturen. I udstillingskataloget og i rummet ud mod haven vil du kunne læse en del af de begejstrede artikler, der blandt andet hæftede ord som ægte inspiration, frihed og originalitet på den ambitiøse udstilling.

Selvom Biennale udstillingen i 1962 fandt sted under Den Kolde Krig, en tid præget af mistro og angst for den store atomkrig, herskede der en langt mere optimistisk, ja nærmest festlig, stemning i den danske pavillon. Hverken Henning eller Heerup havde fokus på utrygheden i samtiden, men førte i stedet de besøgendes opmærksomhed i retning af myterne, eventyret og fantasien som et evigtgyldigt og mangfoldigt modbillede. Således åbnede Carl-Henning Pedersen med sine store malerier det uendelige himmelrum for den besøgende, mens Heerups bemalede stenskulpturer indtog gulvene i den danske pavillon med en blanding af eventyrlighed og hverdagspoesi.

Kilde: Heerup Museum


Adresse
Heerup MuseumKirkesvinget 1
2610 Rødovre

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 16:00
Onsdag: 11:00 - 16:00
Torsdag: 11:00 - 16:00
Fredag: 11:00 - 16:00
Lørdag: 11:00 - 16:00
Søndag: 11:00 - 16:00

Entre pris
Entré til udstillinger
Køb billet

Tilgængelighed
Moderne handicapfaciliteter