Christian Falsnaes: JEG

24 maj - 27 jul 2025

Hvem og hvad definerer, hvem vi er som individer og former vores opfattelse af os selv og vores plads i verden?

Christian Falsnaes, I, video still, 2024.

Hvem og hvad definerer, hvem vi er som individer og former vores opfattelse af os selv og vores plads i verden?

Hvad er forholdet mellem det individuelle JEG og et kollektivt VI? Den danske kunstner Christian Falsnaes (f. 1980) der er kendt for sine deltagelsesbaserede performances, udforsker i et nyt udstillingsprojekt på Randers Kunstmuseum sin egen identitet som hvid mandlig heteroseksuel kunstner og som individ i mødet med et fællesskab.
Udstillingen JEG viser fem grænsesøgende og involverende værkserier af Falsnaes fra 2013 til 2024. De udforsker på hver deres måde spændingen mellem individ og samfund, mellem kunstner og besøgende og mellem kunstner og den institutionelle ramme, han præsenteres i.
Der vises følgende værker, SYNTAX ERROR (2013), STAGE (2017), ONE (2027), WRITERS UNITED AGAINST THE GREY (2023) og JEG (2024).
I en tid, hvor forhandlinger om magt og autoritet i høj grad er nærværende er Falsnaes’ værker fascinerende og skræmmende. Han iscenesætter en række situationer, hvor resultatet ikke er givet på forhånd, da publikum ofte indgår som en aktiv og uforudsigelig del af hans kunstneriske praksis. Han er optaget af, hvordan individer reagerer på instruktioner og autoritet og af, hvordan gruppedynamikker og magtforhold former individuel adfærd. Ofte kommanderer han udstillingsgæsterne til at følge sine instruktioner. De skal danse, kramme, skrige eller endda male hans malerier. Ganske overraskende følger folk som regel hans ordrer. Det er interessant og tankevækkende, at vi som individer så let lader os styre – og bliver revet med af impulsivitet
og vildskab, når vi er del af en større gruppe.
Udstillingen er del af projektet I-LAB (Identity Laboratory), hvor Le Bicolore i Paris og Randers Kunstmuseum med afsæt i international dansk samtidskunst udforsker begrebet identitet. Projektet er skabt i samarbejde med kurator Anna Krogh-Rosenlund.
Kilde:
Randers Kunstmuseum

Fakta

Christian Falsnaes er født i Danmark, men bor og arbejder i Zürich i Schweiz og underviser på som professor på ZHdK Zurich University of the Arts. Han har de seneste år markeret sig stærkt på den internationale kunstscene med udstillinger på en række toneangivende museer og kunsthaller. Udstillingen på Randers Kunstmuseum er hans første soloudstilling på et dansk kunstmuseum.


Adresse
Randers KunstmuseumStemannsgade 2
8900 Randers C

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 10:00 - 16:00
Onsdag: 10:00 - 16:00
Torsdag: 10:00 - 16:00
Fredag: 10:00 - 16:00
Lørdag: 10:00 - 16:00
Søndag: 10:00 - 16:00

Entre pris
Entré
Fri entré til museets egen samling af dansk kunst fra 1800 til i dag
Entré til særudstilling
Voksne 75 kr.
Studerende 50 kr
Grupper (over 8 pers.) 50 kr.
Fri entré til børn og unge under 18 år