Redaktionen anbefaler her en håndfuld kunstudstillinger, der åbner i den kommende uge. Du kan også få det fulde overblik i vores Art Guide.
Randers Kunstmuseum
Christian Falsnaes: JEG
24 maj - 27 jul 2025
Hvad er forholdet mellem det individuelle jeg og et kollektivt vi? Det undersøger den danske kunstner Christian Falsnaes (f. 1980), der er kendt for sine deltagelsesbaserede performances, i et nyt udstillingsprojekt på Randers Kunstmuseum. Falsnaes udforsker sin egen identitet som hvid, heteroseksuel kunstner, og som individ i mødet med fælleskabet. Ferniseringen finder sted fredag d. 23. maj kl. 16, hvor kunstneren selv vil være til stede.

I løbet af sommeren kan den fransk-svenske kunstner Lars Frederikson (1926-1997), opleves i en stor udstilling på Malmö Kunsthal. Udstillingen inkluderer mange forskellige typer af kunstværker, blandt andet malerier, graveringer, collager, kinetiske skulpturer, lydværker og samarbejdsprojekter med nutidige franske digtere. Der er fernisering d. 23. maj kl 19-23 og alle er velkomne.

Værk: Alexander Tovborg
Den 24. maj åbner en udstilling med den anerkendte samtidskunstner Alexander Tovborg. ARoS slår dørene op til udstillingen Divine Comedy, hvor Tovborg udforsker spørgsmål om moral og tro og åbner for nye fortolkninger af vores fælles fortællinger og mytologiske arvegods. Udstillingen samler mere end 200 værker fra hele Tovborgs karriere samt helt nye værker skabt til udstillingen. Glæd jer til at opleve det monomentale altermaleri alters of humanity (2017) og det ekstraordinære værk Troens Ridder (2016); Noahs Ark som hoppeborg i klare farver, komplet som et skib med tag og oppustelige dyr i par.
Sian Kristoffersen åbner d. 23. maj sin største solopræsentation på en dansk institution til dato. Udstillingen er skabt specielt til Den Fries Oslo-Rum og præsenterer den ambitiøse installation både nyproducerede og tidligere værker. Kristoffersens kunstneriske praksis spænder over mange medier og materialer og trækker på inspiration fra alt fra antik mytologi og natur til science fiction, populærkultur og litteratur.
ARKEN
Marguerite Humeau: Torches
22 maj - 19 okt 2025
Arken præsenterer en ambitiøs udstilling med den franske kunstner Marguerite Humeau (f. 1986). Udstillingen inviterer ind i et sanseligt totalunivers, hvor Humeaus organiske, skulpturelle værker vækkes til live gennem lys og lyd. Som et gigantisk musikinstrument skaber værkerne i udstillingen forbindelser og resonans på tværs af tid og rum, og de vibrerer med rytmer fra forskellige verdener.