Christina Capetillo: Antropocenisk Arkiv

På soloudstillingen Antroposcenisk Arkiv har fotograf Christina Capetillo samlet en serie af sine fotografier af landskaber og steder kendetegnede af menneskelige indgreb og forandringer.

Begrebet Antropocæn henviser til en tilstand, hvor forholdet mellem natur og kultur er fundamentalt forandret og menneskets aftryk er større end naturgrundlaget.

Udstillingens godt 30 billeder fokuserer på steder i samtidslandskabet, der har karakter af hvide pletter på landkortet, dvs. steder der traditionelt ikke medtages i vores opgørelser over natur eller kultur. Capetillo er fascineret af menneskets såvel monumentale aftryk som anonyme transformationer og insisterer på motiver, der bryder med den gældende norm for skønhed og landskabelig autenticitet: dæmninger, regnvandsbassiner, grusdepoter og støjvolde møder japanske posttsunami jordanlæg, stenskredsikringer og branddamme.

Kunstneren fortæller: ”Samtidslandskabet, forstået som en altdominerende kulturtilstand, er blevet mit undersøgelsesfelt og jeg er blandt andet optaget af at skildre et af de seneste udviklingsstadier – det nye landskab, der opstår når vi forhøjer dæmninger og opfører nye diger og volde for at beskytte os mod naturens kræfter. Men i kampen mod havstigninger mister landskabet sin horisont. Oplevelsen af frihed er koblet til horisonten, så hvordan vil dette nye landskab forandre os? Vil vores samfund fortsætte med, sådan som vi har set det i den seneste tid, at lukke sig om sig selv og danne øer i en ellers sammenhængende natur?”

Capetillo viser med sit fotografiske arkiv, hvordan naturen går fra at være land til landskab gennem billeddannelsen, og hvordan dette landskab har magten til at forme os og forståelsen af vores omgivelser.

Kilde: Møstings Hus