Clare Woods: An Unwatched Voice

23 aug - 27 sep 2025

Kunstnerens opulente blomsterarrangementer, sat op mod en mørk baggrund, emmer af melankoli og minder om det syttende århundredes memento mori, en påmindelse om dødens uundgåelighed, en populær kunstnerisk og symbolsk trope på den tid.

Clare Woods, Mammoth, 2025. Oil on aluminium. 50 x 50 cm.

Kunstnerens opulente blomsterarrangementer, sat op mod en mørk baggrund, emmer af melankoli og minder om det syttende århundredes memento mori, en påmindelse om dødens uundgåelighed, en populær kunstnerisk og symbolsk trope på den tid.

Martin Asbæk Gallery er stolt af at præsentere An Unwatched Voice, en ny soloudstilling af den britiske kunstner Clare Woods. Med udgangspunkt i kunstnerens eget arkiv af fundne og personlige fotografier, fremmedgøres motiverne i oliemalerierne og reduceres til deres enkleste formelle elementer ved hjælp af instinktive, gestikulerende og livskraftige penselstrøg på en overflade af aluminium.
Kunstnerens opulente blomsterarrangementer, sat op mod en mørk baggrund, emmer af melankoli og minder om det syttende århundredes memento mori, en påmindelse om dødens uundgåelighed, en populær kunstnerisk og symbolsk trope på den tid. Genrens kunsthistoriske ramme er vigtig for Woods, da hun selv bruger stillebenformatet til at reflektere over den skrøbelige tærskel mellem liv og død samt til at portrættere verden gennem tilsyneladende banale detaljer, gennemsyret af ængstelig forventning.
Centralt for værkerne er også Woods’ fascination af ”mellemrummet”, og de seneste værker synes at oscillere mellem yderpunkterne liv og død, det abstrakte og det figurative, indvendigt og udvendigt såvel som mellem det sete og det usete. En reference til sidstnævnte findes også i udstillingens titel, hvor ”unwatched” ikke refererer til blot at vende blikket væk, men snarere til handlingen at fortryde iagttagelsen.
Det ”ikke-sete” refererer dermed også til det paradoksale forhold mellem det sete og det usete, da det ”at se” uundgåeligt lurer bag det usynlige, hvilket skaber en følelse af desorientering og perceptuel forgængelighed, samtidig med at det rejser spørgsmålet: Kan vi virkelig fortryde og glemme hvad vi allerede har set, eller vil det forblive under overfladen? Er det trods alt ikke os selv, der bestemmer, hvad der ses og ikke ses i verden? De nye værker af Woods fremhæver på denne måde, at forskellen mellem det opfattede og virkeligheden ikke nødvendigvis er let at forstå.
Den tæt beskårne komposition skjuler ikke alene det, der ellers ville være et velkendt motiv, men henleder også opmærksomheden på det, der ikke ses, og hvordan motivet kan fortsætte ud over selve maleriets ramme samt resultere i en følelse af ubehag over det, der enten er uset eller måske bevidst skjult. Som i Woods’ skildring af detaljerede glasmosaikker, malet i dybe juveltoner, der bliver en metafor for ikke blot den tynde fernis mellem liv og død, men også mellem det sete og det opfattede. Kunstnere har gennem historien interesseret sig for dette forhold, og vinduet og dets formidlende rolle mellem inder- og yderside er blevet brugt til at begribe forholdet mellem verden og det, vi ser – samt tærsklen mellem de to.
Kilde:
Martin Asbæk Gallery

Fakta

Clare Woods (f. 1972, Southampton, Storbritannien) bor og arbejder i Hereford, England. Woods blev valgt til the Royal Academy i 2022. Hun er oprindeligt uddannet billedhugger og fik en BA i skulptur fra Bath School of Art i 1994 og en MA fra Goldsmith’s College i 1999. Woods’ værker er at finde i flere betydelige offentlige samlinger, herunder Buffalo AKG Art Museum, USA; Arken Museum of Modern Art, Danmark; Arts Council Collection, Storbritannien; British Council Collection, Storbritannien; Dakis Joannou Collection Foundation, Grækenland; Glynn Vivian Art Gallery, Storbritannien; Government Art Collection, Storbritannien; Hepworth Wakefield, Storbritannien; Holburne Museum, Storbritannien; Jerwood Collection, Storbritannien; Royal Collection Trust, Storbritannien; Serlachius Museums, Finland; Southampton City Art Gallery, Storbritannien; Towner Eastbourne, Storbritannien; Tullie House Museum and Art Gallery, Storbritannien; National Museum of Wales, Storbritannien og University of Warwick, Mead Gallery Collection, Storbritannien.


Adresse
Martin Asbæk GalleryBredgade 23
1260 København K

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 18:00
Onsdag: 11:00 - 18:00
Torsdag: 11:00 - 18:00
Fredag: 11:00 - 18:00
Lørdag: 11:00 - 16:00
Søndag: Lukket

Entre pris
Gratis

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - nej

Handicaptoilet - nej

Gratis for ledsager - ja