Da hverdagen stjal billedet – i Holland og Danmark

I 1600-tallets frodige hollandske kunstliv fandt et markant nybrud sted, da malerne i stigende grad kastede sig over skildringen af hverdagens begivenheder og genstande. I 1800-tallet fulgte Danmark trop med samme motiver i kunsten, der siden blev fremhævet som den danske guldalder. Nivaagaards Malerisamling sammenstiller berømmede mesterværker og glemte skatte fra de to perioder i en ny ambitiøs udstilling.

Stille stunder og hårdt slid, sprudlende selskaber og drukfester, kærlighed og slagsmål, lusekæmning og madlavning – samt alle pauserne indimellem.

Den 28. januar 2024 åbner Nivaagaards Malerisamling dørene til sin storslåede særudstilling: Da hverdagen stjal billedet – i Holland og Danmark om to perioder i kunsthistorien, der med 200 års mellemrum brød med tidligere tiders fremstillinger i kunsten og lod hverdagen indtage lærreder og udsmykninger i hjemmene.

Udstillingen fokuserer på genremaleriet – folkelivsskildringer, hvor anonyme mennesker spiller hovedrollen i fortællende motiver i hverdagens omgivelser. Billederne er ofte sanselige og humoristiske, pudsige eller moraliserende. Og så er de fulde af detaljer: glitrende kobberkedler, bløde tekstiler og reflekser i et ølglas.

Genremalerierne er ikke dokumentariske, men konstruerede fortællinger om det levede liv; som det kunne ses, høres, lugtes og smages. De rammer fortsat lige ind i vores egne livsfortællinger og fremkalder nærvær, medfølelse, afstandtagen eller et smil i mødet med mennesker fra en svunden tid, skildret af en række af verdenshistoriens største kunstnere.

Som små vinduer åbner malerierne op til intime rum, vilde verdener, utæmmelige følelser, stor skønhed, begær og sult efter livet. Det er disse forsøg på at begribe det daglige liv og de følelser, det rummer, som udstillingen sætter fokus på med mere end 100 værker og indlån fra førende museer og privatsamlinger i Holland, USA, Frankrig, England, Sverige og Danmark.

Hverdag og sanselighed – med 200 års mellemrum
1600-tallets nederlandske og flamske kunstnere retter i stigende grad blikke og pensler mod hverdagens genstande og begivenheder og skabe banebrydende nye fortællinger i billedkunsten om almindelige menneskers liv. Samtidig udvikler de stilleben, landskabsmaleri og marinemaleri. Lige siden har hollandsk barok været beundret og elsket for at skildre den almindelige befolknings liv, med saft og kraft, i bordelscener, kroscener, lysfyldte interiører og muntre gader.

Mængden af malerier eksploderer nærmest i 1600-tallets Holland og spreder sig over den vestlige verden, også til Danmark, hvor motiverne ligger på nethinden som en væsentlig del af den kunst, der former sig op til og i løbet af den danske guldalder. Her begynder kunstnerne først i 1800-tallet at male den nære verden omkring dem: København inden for voldene, borgerskabets stuer og de travle folk i det offentlige byrum, kunstnerne selv, deres venner, kunder og familier.

Mens revolutionen præger andre steder i Europa, er det en stille, velordnet og moralsk verden, de danske guldaldermalere fremstiller. Her findes ikke den samme form for erotik og løssluppen livsglæde som i det hollandske maleri, men en mere tyst form for sanselighed. Og så sitrer humoren stadig i karikerede fortællinger over samfundets persongallerier. I både Holland og Danmark opnår genrebillederne stor popularitet i deres samtid, men i forhold til de tilbedte ’gamle hollændere’ underkendes flere af de danske genremalere i eftertiden.

Barok og guldalder – i samling og aktuel forskning
Nivaagaards Malerisamlings stifter Johannes Hage (1842-1923) var barn af dansk guldalder, og et hollandsk genrebillede blev hans første køb. For museet er det en stor glæde at vise den ambitiøse udstilling Da hverdagen stjal billedet – i Holland og Danmark, som for første gang i et internationalt format sammenføjer to af museets tre samlingsområder; nederlandsk/flamsk 1600-tals kunst og den danske guldalderkunst i 1800-tallets første halvdel.

Udstillingen baserer sig på kunsthistoriker Kasper Lægrings post.doc. forskningsprojekt, finansieret af Ny Carlsbergfondet og huset af Aarhus Universitet, om hollandsk og dansk genremaleri. Sideløbende har udstillingen haft gavn af det igangværende arbejde og foreløbige resultater af forskningen i den nederlandske og flamske samling på Nivaagaards Malerisamling, støttet af Kulturministeriets Forskningspulje og udført af museets specialkonsulent, prof. em. dr. Jørgen Wadum og den hollandske kunsthistoriker, dr. Angela Jager.