Det tabte Paradis

Udstillingen er en billedbåren fortælling om menneskets forestilling om lykke – den der var engang, og den som vi kan drømme om eller håbe på at opnå i fremtiden for os selv, vores børn og efterkommere. Udstillingen er bygget tematisk op over de syv temaer ”det tabte paradis”, ”store spørgsmål”, ”tiden”, ”håb”, ”blind eller afklaret kærlighed”, ”kærlighedens skyggesider” og ”frugtbarhed”. Emner, der er alment menneskelige, og som derfor binder os sammen på tværs af alder, geografi og tro.

Udstillingen Det tabte paradis handler ikke så meget om det paradis, som kristendommen taler om, og ikke om det himmerige, som kristne har higet efter igennem århundreder. Det drejer sig mere om håbet på fremgang, velstand, frihed, kærlighed, lykke og sandhed. At se ud over dagligdagen og at dagdrømme om bedre tider kan ofte give den energi og inspiration, der er nødvendig for at overvinde arbejdets og virkelighedens udmattende rutiner.

Kærligheden og tiden
Fortællingen om Amor og Psyke er den klassiske fortælling om, at kærligheden overvinder alt, og at alt ender lykkeligt. På udstillingen kan man se en afstøbning af en romersk kopi fra 2. århundrede af Amor og Psyke, som Thorvaldsen selv lod sig inspirere af, da han udførte sin skulptur af Amor og Psyche. Men kærligheden er ikke altid fryd og gammen og en af livets lykkebringere. Dens skyggesider er talrige, og netop den side er ofte afbilledet i kunsten.

Tidens gang og årstidernes skiften er et grundvilkår i menneskets tilværelse. I metaforens form henviser årstiderne også til noget grundlæggende i menneskets natur. De kan billedliggøre livets foranderlighed, menneskets livsfaser og dødens omgængelighed. Årstiderne er derfor et kendt og elsket motiv i billedkunsten.

Gennem de syv temaer giver udstillingen museumsgæsten mulighed for at reflektere over det at være menneske og over nogle af tilværelsens grundlæggende spørgsmål. I udstillingsavisen kan man desuden læse nærmere om både temaer og udvalgte værker.

Kilde: Thorvaldsens Museum