Ditte Ejlerskov & Johan Furåker: ÆKVILIBRIUM | EQUILIBRIUM
14 jan - 26 feb 2023Et ækvilibrium er en tilstand, hvor to modsatrettede kræfter eller energier er afbalanceret i bestræbelsen på at opnå harmoni eller ligevægt. Og udstillingen sætter netop fokus på de elementer og energier, der former vores liv: Om det handler om vores kulturarv, arven fra tidligere livsepoker, den menneskelige tilknytning til livets og universets grundlæggende naturlove og […]
Et ækvilibrium er en tilstand, hvor to modsatrettede kræfter eller energier er afbalanceret i bestræbelsen på at opnå harmoni eller ligevægt. Og udstillingen sætter netop fokus på de elementer og energier, der former vores liv: Om det handler om vores kulturarv, arven fra tidligere livsepoker, den menneskelige tilknytning til livets og universets grundlæggende naturlove og […]
Et ækvilibrium er en tilstand, hvor to modsatrettede kræfter eller energier er afbalanceret i bestræbelsen på at opnå harmoni eller ligevægt. Og udstillingen sætter netop fokus på de elementer og energier, der former vores liv: Om det handler om vores kulturarv, arven fra tidligere livsepoker, den menneskelige tilknytning til livets og universets grundlæggende naturlove og energiformer, og ikke mindst vores spirituelle og åndelige forståelse af livets grundvilkår.
Ditte Ejlerskov og Johan Furåker tager os med på en undersøgelsesrejse – med det formål at blive klogere på forskellige energiformer, dynamikker imellem disse og den universelle kraft og menneskelige trang til at søge ligevægt og harmoni. Men udstillingen sætter også spørgsmålstegn ved vores traditionsbundne – ofte naturvidenskabelige – opfattelse af, hvad energi er, hvor det kommer fra, og hvordan det interagerer med naturen og det menneskelige liv.
Begge kunstnere er optagede af den brobygning, der i stigende grad har måtte etableres mellem naturvidenskaberne og åndsvidenskaberne. Alternative og ofte radikale bud på sundhed, sygdom og meningen med livet er igennem de seneste mange år blevet udfordret af nye teoridannelser inden for det, man bredt kan rubricere som New Age, hvor ikke mindst det spirituelle og åndelige perspektiv har udfordret den sekulariserede hverdagsforståelse og menneskesyn.
Udstillingen peger på, hvordan glemte historiske og kulturelle billedsprog og symboler er præsente i vores egen samtid og vores egen brug og forståelse af selvsamme. Værkerne danner to idéverdener besjælet med forskellige energiformer, vi kan træde ind i, afprøve og lade os indhylle af.
Ditte Ejlerskovs graduerende malerier virker på én gang lette og svævende i deres grundkomposition med udgangspunkt i to helt forskellige farver, der mødes på midten af lærrederne og skaber et ’nyt fælles tredje’ – en sammensmeltning af to farver, der uden synlige overgange danner en ny balance. Metoden er som langsom Tai Chi – store meditative bevægelser, hvor malingen bygges op over mange nærmest transparente lag.
Det er netop det at skabe balance i maleriet, der optager Ditte Ejlerskov. Hun benytter sig ikke af andre hjælpemidler end penslen, selv om malerierne meget vel kunne være frembragt digitalt med deres usynlige overgange og penselstrøg. Det er det at finde indre ro – at øjet finder ro – når de to farvepoler blender sammen i det fælles univers. Hun viser på udstillingen også film, prints og et stort vævet uldtæppe, som tager afsæt i digitalt forarbejde.
Johan Furåker er at sammenligne med en arkæolog i sin kunstneriske praksis. Han sætter sig for at afdække spor efter de glemte fortællinger bag vore nutidige livsformer, værdier og fragmenter af disse. Han sætter sig for at italesætte og visualisere de tabte fortællinger og minder ved systematisk at efterfølge dem og iscenesætte tænkte landskaber og omgivelser for disse narrativer.
Denne metode med at skabe et kunstnerisk og visuelt genbesøg har været helt centralt for Johan Furåkers kunstneriske praksis. I denne udstilling er hans objekter og malerier placeret på podier, som bevirker, at de nærmest får karakter af at være ophøjede symboler eller relikvier.
Arrangementerne i udstillingsperioden udgør en central rolle og er i samklang med udstillingen af stor betydning for den samlede oplevelse for publikum.
Kilde: Gammelgaard
2730 Herlev
Tirsdag: 12:00 - 17:00
Onsdag: 12:00 - 17:00
Torsdag: 12:00 - 17:00
Fredag: 12:00 - 17:00
Lørdag: 12:00 - 17:00
Søndag: 12:00 - 17:00