Ditte Ejlerskov: Representing

12 mar - 23 apr 2016

Ejlerskovs kunstneriske fokus har i årevis været de feministiske metoder, som hun oplever dem anvendt i samtidens mainstreamkultur. Til denne unikke præsentation tager kunstneren udgangspunkt i sin fascination af de tre afro-amerikanske popikoner Rihanna, Beyoncé og Nicki Minaj og deres feministiske tilgang til deres seksualitet og deres kunst. Ejlerskovs fokus er her pop-feminismen som fænomen og dens tilhørende fiktive univers. Med referencer til filosofi og historie ser hun disse tre musikere som eksponenter for det, hun kalder en “transnational og overlevelses-inspireret” kvindelighed.

Pressefoto

info

Ditte Ejlerskov: Representing12 mar - 23 apr 2016

The Beyoncé etchings
Siden Beyoncé i 2001 udkom med sangen “Survivor” har fortællingen om overleveren været et gennemgående tema for hende. Overfladisk set beskæftiger denne ”All-American” musiker og performer sig med at træne og stræbe efter at opnå mål – i lighed med et sportsidol – og portrætterer sig selv i luksus, hvormed hun bekræfter den eksistrende forestilling om patriarkatet. Og dog repræsenterer hun en vision om styrke. Hun er “the overcomer”, aktivisten, den autonome og udfarende individualist : en liberal feminist. Ejlerskov har i sit arbejde udforsket, hvordan Beyoncé bruger elementer fra “det fantastiske” til at redefinere de kendte historiske forestillinger og konstruktioner om Amerika.

Pressefoto
Pressefoto

If You Know, 2015 er en serie kobbertryksætsninger, der er udfærdiget i samarbejde med det grafiske værksted Atelje Larsen i Helsingborg, Sverige. Det består af 5 ark, hver på 120 x 150 cm. Ejlerskovs sigte har her været at inkorporere Beyoncés tekster i hendes egen kunstneriske stemme og produktion.

The pink painting
The Pink Painting er et lille maleri, 22 x 27 cm, olie på lærred. Ejlerskovs arbejde med rapperen Nicki Minaj indeholder en serie af værker, hvor hun vender vrangen ud på Minajs tekster, sprog og stereotyper. Ejlerskovs påstand er, at Minajs forskellige overlevelsesmetoder stammer helt tilbage fra starten af det amerikanske slaveri. Da Minajs referencer ofte bliver totalt overset eller misforstået, satte Ejlerskov sig for at bistå rapperen via hendes egen kunstneriske praksis.

The Rihanna rapports
Ejlerskov lavede i  2013 en serie malerier og et arkivmonument med popstjernen Rihanna som hovedperson. Hun fulgte Rihannas grundigt dokumenterede liv og oversatte mønstre og design fra hendes beklædning til sine malerier. The Rihanna Rapports opstod som en indholdsmæssig ledetråd under hendes arbjejdsproces. Således fremstår det som et slags fan-arkiv. De enkelte arkivkort er placeret i 30 røde kasser på røde sokler. De består af A5 skitsebøger, tekster, farvetests, farvepaletbøger og fotos fra atelieret. Ydermere er der screen drops med dokumentation ikke blot fra Ejlerskovs arbejde i atelieret, men også ethvert outfit og diverse Rihanna-situationer fra forskellige dage i stjernens paparazzi- dokumenterede og kommercialiserede liv.

Kilde: KANT

Adresse
Galleri KANTSt. Kongensgade 3,
1264 København K

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 12:00 - 18:00
Torsdag: 12:00 - 18:00
Fredag: 12:00 - 18:00
Lørdag: 12:00 - 16:00
Søndag: Lukket

Entre pris
Gratis

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja