Djiboutis Farver – Fotografier af Peter Bonnén
23 nov 2016 - 16 apr 2017Den 23. november åbner fotoudstillingen Djiboutis Farver – fotografier af Peter Bonnén med farvefotografier i stort format, taget på en rejse i det lille muslimske land Djibouti på Afrikas horn. Motiverne er husfacader af blik med skæve linjer og stærke farver.
Den 23. november åbner fotoudstillingen Djiboutis Farver – fotografier af Peter Bonnén med farvefotografier i stort format, taget på en rejse i det lille muslimske land Djibouti på Afrikas horn. Motiverne er husfacader af blik med skæve linjer og stærke farver.
info
“Der fandt jeg de farver og farvekombinationer, som jeg altid har søgt. Der var de. Jeg fotograferede og fotograferede. Her er så de malerier, jeg aldrig har kunnet male” (Peter Bonnén, 2016).
Indtil den 16. april 2017 vises fotoudstillingen Djiboutis Farver – fotografier af Peter Bonnén med farvefotografier i stort format, taget på en rejse i det lille muslimske land Djibouti på Afrikas horn. Motiverne er husfacader af blik med skæve linjer og stærke farver.
Måske var det ikke muligt at lave retvinklet byggeri, da de faldefærdige huse i Djibouti City, som kunstneren har fotograferet, skulle bygges. Måske var ikke alle farver til rådighed. Alligevel er der ingen tvivl om, at der er tænkt over tingene: Bygningerne og farverne skulle fungere i forhold til de behov, der var på et bestemt sted, på et bestemt tidspunkt.
Nu fungerer formerne og farverne på en ny måde. Set med en kunstners blik bliver de til æstetiske kompositioner a la Bruce Chatwins drømmeagtige rejsefotografier eller Mark Rothkos ulmende farvefelter. Virkelighedens verden er dog ikke langt væk. I et hjørne ses et skilt på fransk og arabisk, der henviser til et spisested. På en snor i et vindue hænger et større parti spraglede bh’er til tørre.
Med særudstillingen fortsætter Davids Samling sin række af fotoudstillinger fra og om den islamiske verden, med både ældre optagelser og nulevende kunstneres værker. Denne gang er der tale om en kunstner, der egentligt ikke er kendt for sine fotografier. Peter Bonnén har siden 1960’erne primært virket som billedhugger og har skulpturer stående landet over, både i private og offentlige rum.
Kilde: Davids Samling
1306 København K
Tirsdag: 10:00 - 17:00
Onsdag: 10:00 - 21:00
Torsdag: 10:00 - 17:00
Fredag: 10:00 - 17:00
Lørdag: 10:00 - 17:00
Søndag: 10:00 - 17:00
På grund af museets udformning og beliggenhed i to fredede bygninger med mange, smalle trapper er det desværre ikke muligt at tage en kørestol eller rollator med i samlingerne.
I tilfælde af brand er det ikke muligt at benytte elevatoren, og museet råder ikke over medarbejdere, der kan hjælpe gangbesværede i tilfælde af en eventuel evakuering.