Davids Samling. Foto: Pernille Klemp

Davids Samling

Davids Samling er et københavnsk kunstmuseum, hvis samling er inddelt i tre forskellige spor: En islamisk samling, en ældre europæisk og en nyere dansk samling.

Davids Samling. Foto: Pernille Klemp
København

Davids Samling indeholder tre permanente samlinger, som alle i deres grundstamme går tilbage til stifteren C.L. Davids tid: Islamisk samling, Ældre europæisk samling og Nyere dansk samling.

Den islamiske samling, der i en international sammenhæng er museets vigtigste, udgøres af udsøgt kunsthåndværk fra det 7. århundrede og frem til midten af det 19. århundrede fra et område, der strækker sig fra Spanien i vest til Kina i øst og fra Usbekistan i nord til Yemen i syd.

Den ældre europæiske samling indeholder et rigt udvalg af kunst fra det 18. og 19. århundrede – møbelkunst, fransk og tysk porcelæn, dansk fajance og sølvtøj samt danske, nederlandske og franske malerier.

Den nyere danske samling består af malerier og skulpturer udført omkring 1880-1950 af danske kunstnere.

Kilde: Davids Samling


Adresse
Davids SamlingKronprinsessegade 30
1306 København K

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 10:00 - 17:00
Onsdag: 10:00 - 21:00
Torsdag: 10:00 - 17:00
Fredag: 10:00 - 17:00
Lørdag: 10:00 - 17:00
Søndag: 10:00 - 17:00

Entre pris
Gratis entré

Tilgængelighed
Museet er mindre egnet for gangbesværede, da Davids Samling har til huse i en fredet bygning med mange trapper.

På grund af museets udformning og beliggenhed i to fredede bygninger med mange, smalle trapper er det desværre ikke muligt at tage en kørestol eller rollator med i samlingerne.

I tilfælde af brand er det ikke muligt at benytte elevatoren, og museet råder ikke over medarbejdere, der kan hjælpe gangbesværede i tilfælde af en eventuel evakuering.