#17: Dysgeusia

Metal, jern og det der ligner, er et knudepunkt for udstillingen. Det er metallet i munden, de hverdagslige metalobjekter, der omgiver os, og de objekter der bliver skabt, enten på baggrund af allerede eksisterende objekter, eller frit fra fantasien. Metal, der ofte betegnes som koldt, hårdt, og af nogen endda voldeligt, bliver modeleret, portrætteret, iscenesat og afbilledet i udstillingen Dysgeusia.

Et udgangspunkt for udstillingen er Charlotte Lagros film ”the art-shaped hole in my heart”. Hendes film er en serenade til et gråt, monstrøst, spraymalet køleskab, placeret i et hus fra 1780’erne. Flere kunststjerner, fra Ryan Trecartin, over Michelle Grabner til Theaster Gates, forholder sig til og fortæller beundrende om køleskabet. Det er fra ca. 1970’erne og selve beretningen om det bliver om formen, farven, placeringen, lyden og lugten. De ting køleskabet indeholder, de madvarer det holder koldt, og de ting man kan sætte tænderne i, bliver gennemgået med entusiasme. Det bliver til fortællingen om et ophøjet skulpturelt objekt i en banal setting, mellem træpaneler og laminat overflader. Køleskabets kølige overflade, der mister sin værdi, hvis der bliver sat fedtfingre på, modsat træets medfølgende patina, der kommer ved berøring. Køleskabet får gennem Lagro tillagt en værdi udover dets funktion, får tillagt en poesi, og bliver på én og samme tid hevet ud af dets placering og bliver derved betydningsfuldt, som en modsætning til, hvor det står. Hvis det sprøjtelakerede køleskab var sat iblandt malerier og skulpturer, ville det blive vurderet anderledes og anset som et fundet objekt, et såkaldt object trouvé.

Et ”object trouvé” er ofte modificeret en smule, men ikke i en grad, at man ikke kan genkende den oprindelige form. På udstillingen er der sammenstillede klokker, nøgterne ventilationsriste, aftryk af kæder og blybelagte papkasser, men også skulpturer der har ikke-hverdagslige, men dog lige så poetiske oprindelser.

Kilde: Format Artspace