Efter stilheden – kunstens kvinder tager ordet

Anbefalet under Det skal du se! uge 34.

I efterårets store udstilling trækker SMK nogle af kunsthistoriens markante kvindelige kunstnere frem i lyset. Med afsæt i 1970’ernes kvindefrigørelse sætter udstillingen fokus på, hvordan kvinder de seneste 100 år har brugt kunsten for at skabe forandring i verden.

I 1970’erne satte en hel generation af kvinder et tydeligt spor i kunsthistorien efter mange års stilhed. De blandede sig i debatten med deres kunst. De skabte nye fortællinger og politiske dagordener. De tog ordet, og de fik ting til at ske.

Hvad denne bevægelse har betydet for de følgende generationer, og hvilke toneangivende kunstnerskaber der ledte op til den, er vi først for alvor ved at finde ud af i dag.

Med udstillingen Efter stilheden – kunstens kvinder tager ordet kaster SMK nyt lys over en række kvindelige kunstnere, der med både medfølelse og modstand har skabt betydningsfulde værker på baggrund af deres sociale og politiske engagement.

Udgangspunktet er 50-året for Rødstrømpebevægelsen og 1970’ernes banebrydende drømme og kampe for en mere fredelig, mere lige og mere fri verden. Herfra kigges der 50 år tilbage i tiden og 50 år frem, så udstillingen viser, hvordan kvindelige kunstnere også tidligere engagerede sig i samfundets spændingsfelter, og hvordan kunsten stadig i dag bliver brugt til at udtrykke modstand og kritik.

Sanselige oplevelser og unikke rekonstruktioner
Med værker, der tæller alt fra smeltende bogstaver og monumentale vægtæpper til lyd- og videoværker, installationer, malerier, grafik, lertavler og en svævende flyvemaskine, er Efter stilheden – kunstens kvinder tager ordet en stærk og sanselig udstilling.

I alt kan man opleve mere end 130 værker af 18 danske og internationale kvindelige kunstnere, der rører, ryster, provokerer og konfronterer. Med deres kunst går de i kødet på både fortidens og nutidens store politiske temaer, og de åbner op for nye perspektiver og indgangsvinkler til at tale om aktuelle emner som krig, klima, køn, kolonialisme, klasseskel og kapitalisme.

Flere af værkerne og installationerne har man ikke kunnet opleve, siden de oprindeligt blev udstillet. Det gælder blandt andet Lene Adler Petersens installation Tingene din historie, befri dig for tingene (1976) og Kirsten Christensens Min mor og mig (1978), som nu bliver gjort tilgængelige for første gang siden 1970’erne i et tæt samarbejde mellem kunstnerne og SMK.

Udstillingen rummer hovedværker af blandt andre Hannah Ryggen, Jenny Holzer, Mona Hatoum, Käthe Kollwitz, Pia Arke, Ursula Reuter Christiansen og Tabita Rezaire. Alle kunstnere, der med medfølelse og modstand har omskabt deres sociale og politiske engagement til monumentale kunstneriske udsagn.

Kilde: SMK – Statens Museum for Kunst