Ejler Bille & Agnete Therkildsens balinesiske samling

Ejler Bille (1910-2004) og Agnete Therkildsen (1900-93) var ivrige rejsende. Turene gik rundt i Europa, til Nordafrika og til Kina. Bali blev imidlertid noget helt særligt for dem, og deres balinesiske samling er opbygget over lang tid. Den består af genstande erhvervet på øen fra 1972 og frem, herunder genstande indkøbt for
Holstebro Kommune til museet fra begyndelsen af 1974, hvor det blev besluttet – med daværende museumskonsulent Poul Vads mellemkomst – at ”samlingen af Bali-kunst vil være et meget spændende og anderledes tilskud til museet.” Kunstnerparret var kommet på Bali siden 1970, og deres private indsamlinger blev løbende overdraget til museet via gavebreve i 1973, 1977 og 1981.

Billes egen surrealistiske kunst var på dette tidspunkt allerede repræsenteret på museet. Og fordi Vad med museets samling ønskede at skabe rum for kunstneriske dialoger på tværs af tid og sted, var beslutningen om et samarbejde oplagt. Den balinesiske samling peger i dén forstand på de forbindelser, kunstneriske som
menneskelige, der eksisterer mellem en modernistisk avantgardekunstner og den traditionelle balinesiske kunst. Fra museets åbning i 1967 indgik et lånt udvalg af billedhugger Poul Holm Olsens samling af traditionel afrikansk kunst i den faste udstilling. Men Bille og Therkildsens balinesiske samling var den første samling med rødder uden for den vestlige kulturkreds, der formelt blev inventariseret på museet.

Bille overdrog den sidste genstand til Holstebro Kunstmuseum i 1998, og 53 genstande blev sidenhen overdraget i forlængelse af Billes død i 2004. Samlingen omfatter i dag alt 213 hovednumre. Bag numrene gemmer der sig et helt univers befolket af bemalede træfigurer af guder, helte og dæmoner, masker, tempelinventar, billedtæpper, astronomiske kalendere og skyggespilsfigurer.

Balis mange former for dans og drama, som udgør kernen i øens kultur, blev udviklet i 1000-tallet, da hinduerne kom til øen og blandede sig med den oprindelige kultur. I 1500-tallet kom endnu en bølge bestående af aristokrater og kunstnere, der flygtede fra Java og de muslimske fyrster. De medbragte deres gamle hindu-javanesiske hofkultur, hvilket kan spores i en sofistikeret koreografi og maskekunst, fremførelse med litterært forlæg samt de såkaldte gamelan-orkestres mangfoldighed i melodi- og rytmestrukturer. Selvom Indonesiens hinduer udgør et nationalt mindretal, så er hele 85% af balineserne hinduer med en hybrid ritualpraksis, der også har indoptaget elementer fra Aga-animisme og indisk buddhisme. En del af genstandene i samlingen kan tilskrives folkekunsten, som den skabes i øens bjergrige egne. Denne hverdagslige kunst har en anderledes karakter end lavlandets raffinerede hofkunst – skønt de er forbundne, også i udøvelsen, og fortæller om en sammensat kultur, hvor liv, mytologi og kunst er helt uadskillelige.

Udstillingen præsenterer udvalgte genstande fra den balinesiske samling sammen med værker af Bille, Therkildsen og parrets lokale balinesiske ven og kunstner, Anton Kustia Widjaja (1935-84). Genstandene optræder side om side med citater af Bille, hvori han selv beretter om livet og kunsten på Bali.

Kilde: Holstebro Kunstmuseum