Hver morgen i et år har Emil Salto tegnet labyrintmønstre på dagens kalenderblad. I årets løb er kalenderbladene blevet til et værk om tidsmarkering og daglig praksis, om transcendens gennem repetition, mængde og længde.
I udstillingen vises disse kalenderblade, som er udvalgt og sat sammen efter mønstergenkendelsesprincipper og uden hensyn til deres oprindelige kronologi. Udstillingens titel er lånt fra filmverdenen. "Dailies" refererer til dagens optagelser, det materiale, der senere danner grundlag for klipningen af den endelige film.
Fra Linus Carlsens udstillingstekst:
"I Emil Saltos værk Dailies kolliderer rum og tid på kalenderbladenes sider, men også flere forskellige idéer om tidslighed vikler sig ind i hinanden. Lige så vel som dansen er relationerne mellem hånd, blyant og papir en koreografi, en række af øjeblikke, hvor håndens omsorgsarbejde for tiden bliver tydelig – stregen tager hånd om tiden, strækker den ud, giver den en tyngde ved at insistere på at blive i momentet mellem hånd, blyant og papir. At fare vild i labyrinter er også at lade tiden udfolde sig, at give den plads. Hvad der sker her, er ikke Begivenhedens tid, krisens artikulering af et før og et efter, snarere det ordinæres krise – følelsen af en ikke-hændelse, der bliver ved med at finde sted.”

Emil Salto (f. 1968) bor og arbejder i København og er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i år 2000. Han har haft soloudstillinger i blandt andet USA, Norge og Danmark samt deltaget i talrige gruppeudstillinger - og har udgivet flere kunstnerbøger. Seneste aktivitet er værket “Argument”, en bygningsintegreret udsmykning af Niels Bohr Bygningen, København, 2023, og Blank. Raw. Illegible… Artists' Books as Statements (1960-2022) på Leopold-Hoesch-Museum, Köln, 2023.
Kilde:
Bladr
Bladr