Erik A. Frandsen: Vi-Maskinen

Få danske kunstnere evner at favne så væsensforskellige medier og udtryk som Erik A. Frandsen. Selvom han måske i den brede offentlighed er mest kendt for sit mellemværende med det klassiske stilleben, som han efterhånden på tyvende år fortsat formår at udfordre og gentænke, er den egensindige Randers-dreng også en innovativ skulptør og mosaikmager, en glimrende fotograf og en formidabel tegner.

I Vi-Maskinen er det Frandsen i sidstnævnte rolle, der stempler ind. Over en periode på tre måneder har han fulgt den internationale cykelkaravane intenst: først på nært hold i Italien i tre uger under det årligt tilbagevendende Giro d’Italia; sidenhen gennem sommerens tv-transmitterede højdepunkter fra sit afsidesliggende atelier på Falster.

Dette er der kommet mere end 60 dragende gådefulde og eklektiske værker ud af. Stik modsat hvad, man kunne forvente, er de enkelte tegninger dog ikke studier af cykelløb som sådan, men snarere meditationer over bevægelse og fremdrift; en slags mytologiske etuder eller håndværksmæssige stiløvelser. I Vi-Maskinen trækker Erik A. Frandsen på hele sin anseelige kunsthistoriske knowhow, når cykelsportens dramaturgi fastfryses i et enestående, dirrende øjeblik, sådan at handlingen skubbes bagud og den omgivende verdenen træder frem.

Vi-Maskinen er et studie i at se alt dét, øjet har det med at udelade.