Extend over so as to cover partly

På gulvet i Kunsthal ved siden af er grundplanen til et græsk tempel aftegnet. Skulpturer og projektioner udgør sammen med tempelgrundplanen en totalinstallation skabt specifikt til kunsthallen. Kunstnergruppen interesserer sig for kulturel udveksling og for tidens skiftende syn på, hvad der er oprindeligt, og hvad der er kopi. I udstillingen arbejder de med sammenhængen mellem fysiske, historiske og mentale rum og med deres indvirkning på hinanden.

Opfattelsen af, hvad der er ægte, og hvad der er kopi, forandrer sig over tid og afspejler, hvordan magten flytter hænder. Med de klassiske dannelsesrejser blev viden, erfaring og meninger transporteret frem og tilbage mellem forskellige kulturer i verden. Med udstillingen undersøger kunstnerne sådanne kulturelle udvekslinger, afsmitninger og overlap. Med udgangspunkt i rejser i Grækenland og Danmark har kunstnergruppen skabt en udstilling med fokus på afsmitning, påvirkning, overlap og sammensmeltning – materielt og immaterielt.

Udstillingen består af en tempelgrundplan aftegnet på gulvet, skulpturer i gips, marmorfolie, stykker af stof, genanvendt byggemateriale og projektioner af video og digte. Kunstnergruppen trækker på inspiration fra antikkens skulpturer, som i nogle tilfælde blev brugt som materiale i bygningsværker, før de fandt vej ind på museerne. Skulpturerne har undervejs været farvestrålende, bemalede gudefigurer og senere hvide statuer, der repræsenterede det klassisk dannede, det civiliserede, set fra en nordeuropæisk vinkel. De er eksempler på, hvordan et materiale (marmor) kan forandre status og betydning over tid. Udstillingens værker af gips, marmor og genanvendt byggemateriale peger tilbage på denne betydningsforandring og spørger til de materielle hierarkier, vi opstiller og til vores idé om, hvad der er oprindeligt, originalt.

Stofstykkerne i udstillingen står i kontrast til de andre materialers fasthed, hårdhed og tyngde. Stoffet er blødt og bevægeligt, mere flygtigt. Det har evnen til at skjule, til at folde sig ind over noget andet, dække det helt eller delvist. I mødet med gipsen er stoffet stivnet, frosset fast i en bestemt form. Illusionen om stoffets bevægelse og blødhed har lighed med draperingerne på antikkens skulpturer, hvis tilsyneladende bløde folder egentlig er ubevægelige og hårde, udhugget i marmor.

Projektionerne fungerer som et immaterielt lag i udstillingen. De består af video og digte. Videoerne viser dels hvordan et landskab og en marmorblok skifter udseende over tid afhængig af lys og afstand. Digtene er skrevet af forfatter Helene Johanne Christensen og er blevet til i udveksling med udstillingens fysiske værker. Ord og materiale overlapper delvist hinanden. Digtene udgør et blik på værkerne og fungerer som en sproglig åbning ind i materien.

Skulpturerne forholder sig både til det aftegnede tempelgrundplan på gulvet – en påmindelse om noget fraværende, noget, der har været, men ikke længere er, og til kunsthallens eksisterende søjlestruktur, som er skulpturernes reelle virkelighed og præmis nu. Nogle skulpturer er placeret, så de mimer en klassisk opstilling af antikke skulpturer på et museum, mens andre bryder med den orden og indtager rummet på en ny måde.

Kunstnerne har arbejdet sammen som gruppe siden 2016. En researchrejse i Grækenland efterfulgt af en rejse i Danmark har været udgangspunkt for udstillingen i Svendborg. Værkerne er blevet til på baggrund af det indsamlede materiale, og de er produceret i fællesskab. Extend over so as to cover partly er gruppens første større fælles udstilling. Kunstnerne udstiller desuden solo, på gruppeudstillinger og med kollaborative projekter i ind- og udland. I 2018 kom forfatter Helene Johanne Christensen med i samarbejdet om denne udstilling.

Kilde: Kunsthal ved siden af