Those Who Love Spiders and Let Them Sleep in Their Hair

Et slags Op-Art orientalsk mønster på vægge og gulv danner rammerne om en barok iscenesættelse af collager, assemblages, skulpturer og videoværker. Med et væld af finurlige detaljer og historiske referencer er hvert et hjørne udnyttet med kunstnertrioens egen værker, placeret side om side med værker af kunstnerkollegaer og venner. De arbejder ”kollektivt individuelt”, som de kalder det, hvilket betyder, at de betragter sig som en gruppe, men ikke ønsker at præsentere sig under et fælles navn, netop for at understrege deres individualitet. I deres performances og videoværker involverer de ofte også DJ’s, modedesignere, musikere eller hvem de nu tilfældigvis støder ind i, som de mener, kan berige og videreudvikle deres værker.

Rokni, Ramin og Hesam behandler på satirisk og humoristisk vis kønspolitiske og samfundskritiske emner på en måde, som gør dem kontroversielle i visse kredse. De udfordrer skellet mellem privat og offentlig og den sekulariserede og religiøse verden. Alle tre er inspireret af alt fra persisk poesi, britisk musik, amerikansk kunst, til japanske, russiske, franske og iranske film. Deres figurative fortælleteknik har dybe rødder i iransk billedkunst, og i deres performances refererer de til Ta ́ziyeh – en traditionel rituel persisk teatergenre.

I forbindelse med udstillingen Slice A Slanted Arc Into Dry Paper Sky, som for nylig kunne opleves i Kunsthalle Zürich, skrev en anmelder:

”Something is definitely different. It feels like the institution has stripped of its identity. Somehow it is shifting. As if it were dipped into something, like a very special sauce…” Netop det, ikke præcis at kunne sætte fingeren på, hvad der egentlig er på spil, at det er helt anderledes, end noget andet man har oplevet, og derfor er svært at placere, beskriver ret godt den oplevelse, man kan have i mødet med kunstnertrioens usædvanlige praksis.

Kilde: Den Frie Udstillingsbygning