Oplev installationer af færøske Alda Mohr Eyðunardóttir og danske Helene Nymann, der åbner op for nye perspektiver på både den personlige og den kollektive erindring.
Helene Nymanns kunstneriske praksis kredser om hukommelse, videnslagring og forestillingsevne som relationelle og kollektive processer. Til udstillingen har hun skabt det stedspecifikke filmværk Nordatlantisk ContinuOnus og skulpturen Hvor langt så hun?
Sammen udgør de en ny version af Future ContinuOnus (2023–), et voksende kartografisk og interaktivt hjemmesideværk med minder indsamlet fra besøgende ved udstillinger rundt om i verden. Kortets koordinater er ikke stednavne, men følelser forbundet med minder, der peger ind i fremtiden. Publikum inviteres til at bidrage ved at besvare spørgsmålet: Hvad husker du, som du ønsker fremtiden skal huske? og sende disse minder videre til andre i fremtiden. Disse statements vil løbende blive integreret i videoværket for til sidst at samles til et endeligt værk.
Alda Mohr Eyðunardóttirs praksis kredser om geopolitiske tematikker, Færøernes historie og vores kollektive hukommelse. Til udstillingen er filmværket Dráttir, oprindeligt lavet i 2025, videreudviklet med nye skulpturelle elementer i form af transparente vægge med gennemlyst dækuld og planten glat vejbred indeni. Begge dele er symboler på modstandskraft i kunstnerens praksis. “Dráttir” betyder åndedræt, og værket tager afsæt i de erfaringer og fortællinger om abort, der er omgærdet af tavshed. I mødet med værket må besøgende, der ikke forstår færøsk, skifte perspektiv undervejs, da billeder og undertekster er separeret.
Eyðunardóttir og Nymann arbejder begge kartografisk. Eyðunardóttirs arbejde viser en vej ud af fraværet ved at synliggøre historisk udokumenterede og krops- ligt overleverede erfaringer om abort. Nymann skaber med sit kartografiske arbejde et sted, hvor kollektive erindringer samles og sættes fri. De dokumenterer ikke blot fortiden, men manifesterer også fremtidens erindringer.
Gennem bevægelse, perspektivskifte og deltagelse inviteres publikum til at orientere sig i et terræn af minder, følelser og erfaringer, hvor det fraværende ikke fremstår som tomhed, men som noget, der fortsat former mennesker, relationer og steder. Kunstnernes arbejde med transparente materialer og fragmentariske og subjektive fortællestrukturer mimer ligeledes erindringens logik.
Kilde:
Nordatlantens Brygge
Nordatlantens Brygge
