Amanda Kessaris’ A Virtual Reality er en digital fortolkning af omgivelserne omkring hOLME kUNSTHAL set fra alle retninger. I hvert vindue vises et maleri, der gengiver udsigten gennem netop dette vindue, oversat til pixels.
Denne oversættelse reducerer omgivelserne til en lavopløselig version af sig selv. Værket reflekterer over, hvordan teknologi kan gøre os fraværende i forhold til vores fysiske omgivelser og mindre opmærksomme på de små detaljer, de rummer. Samtidig fungerer pixeleringen som en form for dokumentation af omgivelsernes nuancer i et bestemt øjeblik.
Når årstiderne skifter, vil pixelernes farver gradvist ophøre med at stemme overens med de aktuelle omgivelser. På den måde bliver kompositionen et stillbillede af en natur, der i virkeligheden er i konstant forandring.
Amanda Kessaris (f. 2001, DK/USA ) bruger sin kunst til at undersøge tilhørsforhold, fravær, tilstedeværelse og forgængelighed. På tværs af medier forsøger hun at fremkalde spor af det, der engang var, og genskabe et minde om det som ikke længere findes.
Kessaris har boet 10 steder i 4 lande, men har tilbragt mest af hendes liv i Los Angeles - epicentret for en materialistisk og digitaliseret kultur. Hendes opvækst i USA præger hendes praksis og kritik af, hvordan teknologi, overproduktion og overforbrug ofte overtager vores opmærksomhed og udvander det, der betyder mest. I hendes kunstneriske arbejde udfordrer Kessaris denne virkelighed ved at benytte sig af langsomme, analoge teknikker til at efterligne noget digitalt.

Kilde:
hOLME kUNSTHAL
hOLME kUNSTHAL