Fernisering – Ana Pavlović og Vladimir Tomić: FOR:EN:ING

lørdag 28 mar 2026 kl 15

Kunstnerduoen præsenterer et nyt, stort filmisk værk, der går tæt på foreningslivets nutid og fremtid.

Still fra videoværk af Ana Pavlović & Vladimir Tomić. Foto: Gammelgaard.

Kunstnerduoen præsenterer et nyt, stort filmisk værk, der går tæt på foreningslivets nutid og fremtid.

12. marts 2026

info

Fernisering – Ana Pavlović og Vladimir Tomić: FOR:EN:INGlørdag 28 mar 2026 kl 15
Gratis

I FOR:EN:ING undersøger Ana Pavlović og Vladimir Tomić foreningslivet indefra. De har hen over et år fulgt en bred vifte af foreninger – fra armlægning og dansk folkedans til en dansk-kinesisk forening i Herlev. I en tid præget af polarisering og demokratiske udfordringer sætter kunstnerne fokus på de frivillige fællesskaber som steder, hvor vi fortsat kan øve os i at lytte, tage ansvar og handle sammen – og måske finde måder at høre til i noget større end os selv.
Værket er skabt som en omfattende filmisk collage, der vises på seks skærme i Gammelgaards store udstillingshal. Gennem forskudte, poetiske billedforløb formidler værket foreningslivets mange rytmer og forskelle. Klassiske danske foreninger og foreninger med rødder i andre kulturelle fællesskaber udfolder sig side om side foran det samme kameraøje. Kameraet dvæler ved bevægelser, pauser, blikke og gentagelser; ved det sagte og det usagte. Fokus er ikke på forklaringer eller repræsentation, men på stemninger, relationer og de erfaringer, der opstår, når mennesker mødes igen og igen.
Værket nuancerer forestillingen om, at fællesskaber enten åbner eller lukker sig om sig selv og peger i stedet på foreningerne som levende og komplekse rum, hvor relationer konstant forhandles. Kunstnernes datter optræder som medfortæller i værket og tilfører en generationel dimension. Hendes tilstedeværelse forankrer fortællingen i det levede liv og peger samtidig fremad: Hvad er det for fællesskaber, vi giver videre?
Til udstillingen har designeren Lovorika Banović udviklet et særligt møbel, der som en social arkitektur fungerer både som siddemøbel, men også i løbet af udstillingsperioden vil blive aktiveret af forskellige foreninger. De sanselige erfaringer fra filmen forankres dermed i konkrete møder og nye fællesskaber i udstillingen.

Adresse
GammelgaardGl. Klausdalsbrovej 436
2730 Herlev

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 12:00 - 17:00
Onsdag: 12:00 - 17:00
Torsdag: 12:00 - 17:00
Fredag: 12:00 - 17:00
Lørdag: 12:00 - 17:00
Søndag: 12:00 - 17:00

Entre pris
Gratis entré

Tilgængelighed
Er du gangbesværet, skal du være opmærksom på, at der er en trappe op til indgangen i Hovedhuset. Vi har derfor en elevator på højre side af bygningen. Indgangen til både Ny og Gl Sal ligger i stueplan. Og i Gl Sal forefindes desuden handicaptoilet.