Annie Dorthe Hessellund præsenterer sin udstilling Går en tur gennem byen i Garagen på Århus Kunstakademi. Udstillingen består af en billedserie på 60 udvalgte sort/hvide fotografier taget med mobiltelefonen på Annie Dorthe Hessellunds daglige gåture rundt i byen. Her har hun sat fokus på mødet med affald i det offentlige rum.
Dette er blevet til en nøgtern registrering af alt det, nogen har efterladt - spor af hverdagsliv, vaner og menneskelig aktivitet.
Idet billederne vises i en tæthængende serie på 60 fotografier, bliver de enkelte motiver gentaget i variationer, der tilsammen danner et flydende mønster. Serien bliver dermed ikke kun en samling billeder af affald, men tillige en visuel registrering af, hvordan det offentlige rum også bruges, efterlades og indtages af byens mennesker.
Annie Dorthe Hessellund er tredjeårsstuderende på Århus Kunstakademis grafiske linje.
Åbningstider: Onsdag 25 nov kl. 11.00-15.00 og lørdag 28 nov kl. 13.00-16.00.
Kilde:
Århus Kunstakademi
Århus Kunstakademi
