Fernisering – Charlotte Thrane: Vi er fossiler

fredag 13 nov 2026 kl 16.30 - 18.30

Glas – Museet for glaskunst præsenterer ny udstilling med Charlotte Thrane, der undersøger, hvordan vores affald bliver fremtidens fossiler.

Procesbillede fra Vi er fossiler af Charlotte Thrane. Foto: Kasper Palsnov

Glas – Museet for glaskunst præsenterer ny udstilling med Charlotte Thrane, der undersøger, hvordan vores affald bliver fremtidens fossiler.


info

Fernisering – Charlotte Thrane: Vi er fossilerfredag 13 nov 2026 kl 16.30- 18.30
Gratis

Glas – Museet for glaskunst præsenterer udstillingen Vi er fossiler af billedkunstner Charlotte Thrane. Med kasserede bilruder, aflagte spabade og nye glasskulpturer undersøger hun de materielle spor, mennesket efterlader på jorden – og hvad der bliver tilbage af os i fremtiden.
Hvad vil fremtidens geologer finde, når de graver i jordens lag? Måske ikke kun forstenede aftryk af dyr og planter, men også plastik, beton, elektronik og andre menneskeskabte materialer, der vidner om vores tids produktion og forbrug.
Det er udgangspunktet for udstillingen Vi er fossiler, hvor Charlotte Thrane tager afsæt i begrebet teknofossiler – menneskeskabte materialer, der aflejres i jorden og kan blive varige spor efter vores tid. I udstillingen samler hun kasserede genstande i store, skulpturelle ophobninger, hvor materialer, der har mistet deres oprindelige funktion, får nyt liv som kunst.
Charlotte Thrane har udviklet nye værker i Glas’ værksted i samarbejde med museets glaspustere Chris Lowry og Nina Christensen. Her har de sammen produceret glasskulpturer, der supplerer hendes store installationer af kasserede materialer.
Glasværkerne leder blandt andet tankerne hen på oliepytter, og nogle ligner sand og kunstige sten. De skaber de et visuelt modspil til de grove, kasserede genstande og understreger spændingen mellem det værdifulde og det kasserede materiale.
Også glasset indgår i udstillingens refleksion over forbrug og efterladenskaber. Vi forbinder glas med skønhed, holdbarhed og genanvendelighed, men det er også et materiale, vi producerer og forbruger. Hvad sker der med glasset, når det mister sin værdi for os? Måske vil også dét blive en del af fremtidens geologiske spor – et fossil fra vores tid.
”Charlotte Thranes værker minder os om, at materialer ikke bare forsvinder, fordi vi smider dem væk. I mødet mellem hendes store skulpturer af kasserede genstande og de nye værker, der er skabt i vores glasværksted, opstår der en særlig spænding mellem affald og kunst, mellem det, vi kasserer, og det, vi vælger at bevare. Det gør udstillingen til en anledning til at se både vores egne efterladenskaber og glassets betydning på en ny måde.” – Pernille Taagaard Dinesen, kunstfaglig chef på Glas – Museet for glaskunst.'
Udstillingen er blevet til i samarbejde mellem Glas – Museet for glaskunst og Art Hub Copenhagen. Samarbejdet har til formål at give et mangfoldigt publikum mulighed for at opleve samtidskunst af høj kunstnerisk kvalitet. Derudover giver det dygtige samtidskunstnere mulighed for at udforske glassets relevans for deres praksis og dermed udbrede og udforske glasset som kunstnerisk materiale.
Lørdag 14 novkl. 13-14 er der Viden på Glas, når kunstner Charlotte Thrane og professor i arkæologi Felix Riede udfolder udstillingen kunstnerisk og arkæologisk.

Adresse
Glas – Museet for glaskunstStrandvejen 8
8400 Ebeltoft

Åbningstider
Mandag: 10:00 - 16:00
Tirsdag: 10:00 - 16:00
Onsdag: 10:00 - 16:00
Torsdag: 10:00 - 16:00
Fredag: 10:00 - 16:00
Lørdag: 10:00 - 16:00
Søndag: 10:00 - 16:00

Entre pris
Entrépriser
Voksne: 130 kr
Børn 6-17 år: 30 kr
Grupper (min. 20 pers.): 20% rabat
Ledsager til gæster med handicap: Gratis

Entrébilletten gælder i én uge. Det betyder, at du kan besøge museet flere gange på samme entrébillet og deltage i flere aktiviteter indenfor en uge. Entrébilletten giver derudover 20% rabat på entréen til Fregatten Jylland, Ree Park Safari og Kattegatcentret indenfor en uge.