Fernisering – Eva Koch: BEGGE SIDER NU

fredag 20 mar 2026 kl 17.30

Det er måske de færreste, der ved, at Danmarks største land art-værk har hjemme i Esbjerg.

Eva Kock og Steen Høyer: Lyshøjen. Foto: Steen Høyer.

Det er måske de færreste, der ved, at Danmarks største land art-værk har hjemme i Esbjerg.

16. marts 2026

info

Fernisering – Eva Koch: BEGGE SIDER NUfredag 20 mar 2026 kl 17.30
Gratis

I Kjersing ved Esbjerg kan man opleve Lyshøjen, der består af 800.000 m3 jord, som blev til overs i forbindelse med anlægsarbejdet på Esbjerg-motorvejen. Lamper i overfladen kaster lys op i nattehimlen med en intensitet, der bestemmes af antallet af biler på Vestkystvejen. Værket er skabt af Eva Koch i samarbejde med landskabsarkitekt Steen Høyer og blev indviet i 1997.
Nu trækker Esbjerg Kunstmuseum tråde mellem dette usædvanlige kæmpe-værk og sine udstillingssale, når dørene den 20. marts åbnes til soloudstillingen BEGGE SIDER NU med Eva Koch, der gennem fire år er har markeret sig på tværs af medier og genrer.
Koch er især kendt for sine særegne konceptuelle blandinger af skulptur og video. Hun skaber såvel stedsspecifikke, rumlige videoinstallationer som skulpturelle elementer, der synes at gennembryde vægge og mure. Det kan man f.eks. opleve i Skulptur med væg (1998), hvor stedets arkitektur fungerer som sokkel, i bronzerelieffet Den kvarte (2017), hvor et kvart cirkelslag er installeret i et spejlbeklædt hjørne, så cirklen fuldendes i vores blik, eller i det helt ny-producerede rumlige videoværk, Dandelion (2026), der omslutter beskueren af mælkebøtter i kæmpeformat, som vokser op og forgår for øjnene af os i et uendeligt loop.
Eva Kochs værker spiller os ofte et puds samtidig med, at de udfordrer vores opfattelse af rum og tid – både i et universelt og et personligt perspektiv. I mødet med Eva Kochs værker smelter billede og rum, kunst og virkelighed sammen. Hele tiden bringes vi i tvivl om, hvor betydningen kommer fra, og hvor grænserne mellem os og værket går. Det kan man både opleve når man bevæger sig rundt på Lyshøjen – og i den aktuelle udstilling.

Adresse
Esbjerg KunstmuseumHavnegade 20
6700 Esbjerg

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 10:00 - 16:00
Onsdag: 10:00 - 16:00
Torsdag: 10:00 - 16:00
Fredag: 10:00 - 16:00
Lørdag: 10:00 - 16:00
Søndag: 10:00 - 16:00
Juli og august: hver dag 10:00 - 16:00

Entre pris
ENTRÉ:
Voksne: 90 kr.
Studerende og grupper: 70 kr. (min. 10 pers.)
Fri entré for: børn og unge under 18 år, undervisningsgrupper og medlemmer af Esbjerg Kunstforening