Du inviteres hermed til åbning af Frieda Toranzo Jaegers soloudstilling Surface Intelligence torsdag d. 9. okt. 2025 kl. 17 – 19 på Den Frie.
Frieda Toranzo Jaeger bruger maleri til at kritisere og gøre sig fri af de koloniale forestillinger og magssystemer, der er knyttet til mediets historie og vores nutid. I centrum af Surface Intelligence er et dobbeltsidet værk, der hænger ned fra loftet og folder sig ud i rummet. Fra forside og bagside skildrer det en samtidsvirkelighed, der er fragmenteret, men som på en mærkelig måde alligevel hænger sammen: teknologier og drømme, maskiner og landskaber, der problematiserer forestillingen om en fremtid.
Metamorfoser, mutationer, vrangvendinger, åbninger og lukninger er gennemgående aspekter i Frieda Toranzo Jaegers værk, som udspringer af en fascination af vores – eller Vestens – ambition om at beherske naturen gennem videnskab og rationalitet. Hendes skulpturelle malerier udforsker friktioner og afhængigheder mellem mennesker og infrastrukturerne omkring os på baggrund af utopien om en fælles mening, som ikke er båret af ejerskab men, som Kerstin Stakemeier foreslår, bygger på “revolutionær kærlighed.”
Kilde:
Den Frie Udstillingsbygning
Den Frie Udstillingsbygning