Fernisering – Gruppeudstilling: God Human Animal Machine

lørdag 21 jun 2025 kl 17 - 23

Det er med stor glæde, at 44Møen hermed inviterer til åbningen af årets hovedudstilling på 44Møen.

Nam June Paik på Museum für Moderne Kunst Frankfurt. Foto: Axel Schneider.

Det er med stor glæde, at 44Møen hermed inviterer til åbningen af årets hovedudstilling på 44Møen.

Udstillingen God Human Animal Machine præsenterer værker af en lang række internationale samtidskunstnere – herunder også enkelte centrale, historiske værker. Åbningen finder sted lørdag den 21. juni kl. 17.00–23.00.
Der bydes velkommen af Bjørn Nørgaard og hvorefter Vordingborgs borgmester Mikael Smed vil sige et par ord, inden årets kuratorer, South into North, officielt åbner udstillingen. Den danske multikunstner FOS vil være aftenens DJ, og når solen går ned, vil den italienske kunstner Elena Rivoltini opføre en performance på marken for at fejre sommersolhverv. Der vil være mulighed for at købe varm mad fra dobbeltdækkerbussen samt vin fra Vinhanen.
44Møen glædes over at fejre sommeren og kunsten sammen omkring bålet!
God Human Animal Machine er en gruppeudstilling, der undersøger forbindelserne mellem det materielle, det digitale og det spirituelle – og bevæger sig gennem de “tynde steder”, hvor grænserne mellem dem forskydes.
Udstillingen foreslår en læsning af samtiden i korrespondance med middelalderen – en tid hvor guddommelig autoritet strukturerede viden – og overvejer, hvordan nutidens digitale infrastrukturer udøver en tilsvarende uforklarlig indflydelse på virkeligheden, idet de former, klassificerer og konstruerer verden gennem mekanismer, der forbliver stort set uigennemskuelige for menneskelig forståelse.
Udstillingen samler samtidige værker, der kredser om forholdet mellem repræsentation og teknologisk mediering – ofte med kroppen som omdrejningspunkt, hvor den sårede krop gennembryder adskillelsen
mellem det sete og det sansede. Dyr optræder som magiske budbringere og mellemled mellem verdener, mens lyd – en usynlig men insisterende tilstedeværelse – forstyrrer den visuelle dominans i tidens medieteknologier og trækker tråde til 44Møens arv inden for eksperimenterende lydpraksis. Et temporalt glitch sammenkobler bibelske referencer, Fluxus-praksisser og samtidens medier, og fremhæver en historisk kontinuitet, der udfordrer grænserne mellem menneske og dyr, maskine og ånd – og hvordan disse relationer er indlejret i trossystemer.
Med værker af: Sophia Al-Maria og Lydia Ourahmane, Nina Beier, Vivian Caccuri, Coyote, Aria Dean, FOS, Terry Fox, Petrit Halilaj, Sidsel Meineche Hansen, Edith Karlson, Mark Leckey, Simon Dybbroe Møller, Nam June Paik, Suzanne Triester
Kilde:
Kunsthal 44Møen

Adresse
44MøenFanefjordgade 44
4792 Askeby

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 11 - 17
Torsdag: 11 - 17
Fredag: 11 - 17
Lørdag: 11 - 17
Søndag: 11 - 17

Entre pris
Entré 60 kr.
Under 18 år: Gratis adgang.
Udstillingssæson i perioden juni-september

Tilgængelighed
Alle bygninger kan tilgås med kørestol undtagen PS44