The Transient betegner det flygtige, forbigående; det, der var og er, men som allerede i dette nu er i færd med at transformere sig og antage nye former. ´The Transient´ er titlen på en udstilling, der åbner lørdag 10. maj i Galleri Lars Borella med nye malerier og litografier af den færøske billedkunstner Hansina Iversen. At hendes arbejder har en udpræget fysisk påvirkning på beskueren, skyldes ikke blot farverne, billedernes glitrende kolorisme, deres betagende skønhed, men hænger også sammen med måden hvorpå de er komponeret og udført. Det, vi ser på billedfladen, er aftegninger og spor, der rent beset viser kunstnerens bevægelser i løbet af værkets tilblivelse. Helt åbent og konkret lægger maleriet således sin egen skabelsesberetning frem.
Lige siden Hansina Iversen påbegyndte sin karriere som billedkunstner i slutningen af 1990´erne, har hun udforsket det abstrakte maleri, hvis virkemidler hun behersker suverænt. Dette er også blevet bemærket internationalt i anmeldelser af udstillinger i New York og Paris.
Selv om Hansina Iversens nye monumentale malerier forekommer kvadratiske, har de et vertikalt format, der lægger sig omkring en grundstruktur, som minder om et netmønster, et såkaldt ´grid´, der dannes af de bølgende vertikale og horistontale former og strøg. Farverne er en historie for sig af magenta, rustrøde, cadmiumrøde, gul okker, cadmiumgule og citrongule toner, der lyser og forundrer, for hvordan kan det lade sig gøre at anbringe så mange brændende farver i et og samme billedrum uden at der går ild i det? Det koger og sitrer, men køles ned af de titanhvide mere og mindre gennemsigtige former, der daler ned over fladen i en tilsyneladende tilfældig, men samtidig sindrig orden. Det er en komposition, der stadig synes at udfordre sig selv og som skifter karakter efter hvorhen på billedfladen beskueren retter sit blik – i ét nu er det som om de hvide former bestemmer for et øjeblik efter at blive overtaget af de rødlige aflange strøg og den lille blå oval som en form for koloristisk undtagelse, der bekræfter reglen.
I kunsthistoriens kassestrukturer har impressionismen lidt uretfærdigt fået tildelt rollen som en form for sandhedens apostel, en bleg og sjælløs nedfælder af øjets registreringer. Har man set impressionisternes malerier i Musée d´Orsay i Paris er man godt klar over, at det er langt fra sandheden. At konkretisere lysets øjeblikkelighed kræver en radikal og ret så abstrakt indfaldsvinkel. Selv om Hansina Iversen stilmæssigt placeres i slipstrømmen fra den amerikanske skole af efterkrigstidens colorfieldkunstnere, er hendes maleri på en måde impressionistisk. Det er nonfigurative, lysholdige strukturer med rum og mellemrum, der flimrer for øjnene som bladene på træerne, når vi ser dem i modlys.
Kilde:
Galleri Lars Borella
Galleri Lars Borella