Jonelle Twums udstilling In the wake of waiting, the sea remembers udgøres af installation med et spekulativt lydlandskab opstået fra dybet af det sorte Atlantis.
Med udgangspunkt i fortællingen om Drexciya, en undersøisk verden beboet af Sorte efterkommere af slavegjorte gravide kvinder, der blev kastet over bord, eller som selv sprang fra skibene under den transatlantiske slavehandel, undersøger værket havet som et levende arkiv formet af historier om brud, overlevelse og transformation. Ved at forstå havet som både et sted for Sort død og Sort potentiale forener installationen myte og erindring i en materiel tilstedeværelse. Lydsporet udfolder sig som et rekviem sunget af Drexciyanere, et imaginært refræn rettet mod Sorte på land, der lytter med i nutiden. Det er en sang om sorg og udholdenhed, er afspejler den historiske volds vedvarende efterklang. Værket indbyder til en kropsliggjort lytten, hvor tid er ophobet og ikke-lineær, og historier forbliver nærværende. Ved at sammenflette arven fra Mellempassagen med en spekulativ myte åbner In the wake of waiting, the sea remembers et rum for refleksion over sorg, kontinuitet og muligheden for andre tilblivelser.
Kilde:
roda – soft water on hard stone
roda – soft water on hard stone
