Fernisering – Kørners Kunstkonkurrence 2025

torsdag 8 maj 2025 kl 16 - 17.30

Udstillingen præsenterer 26 udvalgte værker skabt af talentfulde billedkunst- og designelever fra ungdomsuddannelser over hele Danmark.

Foto: Vendsyssel Kunstmuseum. Fernisering Kørners Kunstkonkurrence 2024 på Vendsyssel Kunstmuseum.

Udstillingen præsenterer 26 udvalgte værker skabt af talentfulde billedkunst- og designelever fra ungdomsuddannelser over hele Danmark.


info

Fernisering – Kørners Kunstkonkurrence 2025torsdag 8 maj 2025 kl 16- 17.30
Gratis

Kom med, når Vendsyssel Kunstmuseum fejrer 10 års jubilæum for Kørners Kunstkonkurrence, hvor du kan opleve værker af talentfulde billedkunst- og designelever fra ungdomsuddannelser over hele Danmark. Eleverne har hver især fortolket årets tema "STOF" gennem forskellige materialer, udtryk og eksperimenter.
Udstillingen præsenterer 26 udvalgte værker skabt af talentfulde billedkunst- og designelever fra ungdomsuddannelser over hele Danmark. Tag derfor familie og venner under armen og vær med til at fejre åbningen af udstillingen på Vendsyssel Kunstmuseum den 8. maj.
I år har dommerkomitéen udvalgt 26 værker blandt mere end 350 indsendte. De udvalgte værker har det til fælles, at de undersøger temaet "STOF" på en original, virkningsfuld og interessant måde.
På jubilæumsudstillingen arbejder billedkunst- og designeleverne med et væld af forskellige udtryksformer – fra video, installation og fotografi til strik, collage og broderi. Eleverne har fortolket temaet vidt forskelligt og gjort det på én gang både personligt og almenmenneskeligt. Som et udtryk for en personlig livserfaring og for den tid, vi lever i. Og på den måde giver værkerne stof til eftertanke.
Kørners Kunstkonkurrence 2025 er organiseret i samarbejde mellem billedkunstner John Kørner, Billedkunst- og Designlærerforeningen, Børne- og Undervisnings-ministeriet, ARKEN Museum for Samtidskunst og Vendsyssel Kunstmuseum.
Kørners Kunstkonkurrence inviterer hvert år billedkunst- og designelever fra gymnasiale uddannelser i hele landet til at skabe kunst.
Åbning: Der er fernisering på udstillingen torsdag den 8. maj kl. 16.00-17.30, hvor Vendsyssel Kunstmuseum byder på en lille forfriskning og lidt snacks.
Museumsdirektør Sine Kildeberg og billedkunstner John Kørner åbner udstillingen, og John Kørner fortæller om værkerne, temaet for årets udstilling og kåringen af de 3 vinderværker.
De to unge musikere, Holger Hegelund og Mathias Hansen, står for dagens musikalske indslag. Holger Hegelund skriver, producerer og spiller musik, hvor han udforsker mulighederne for at bygge broer mellem genrer som jazz, neo-soul og moderne popmusik. Med sig har han trompetist Mathias Hansen, og sammen skaber de et unikt lydunivers af drømmende, friskt og tidløst musik.
Kilde:
Vendsyssel Kunstmuseum

Adresse
Vendsyssel KunstmuseumP. Nørkjærs Plads 15
9800 Hjørring

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 16:00
Onsdag: 11:00 - 16:00
Torsdag: 11:00 - 16:00
Fredag: 11:00 - 16:00
Lørdag: 11:00 - 16:00
Søndag: 11:00 - 16:00

Entre pris
Entré Priser 2024
KLUB VKM:
Gratis
Voksne:
Kr. 90,-
Unge 18 til 26 år:
Kr. 45,-
Under 18 år:
Gratis
Grupper (min. 10 pax.):
Kr. 75,-
Ældresagen:
Kr. 80,-