Fernisering – Kunstnernes Efterårsudstilling 2026

lørdag 7 nov 2026 kl 15 - 18

Den Frie Udstillingsbygning præsenterer den 126. udgave af Kunstnernes Efterårsudstilling.

Freja Lehnert: Take Care. Foto: Den Frie Udstillingsbygning

Den Frie Udstillingsbygning præsenterer den 126. udgave af Kunstnernes Efterårsudstilling.


info

Fernisering – Kunstnernes Efterårsudstilling 2026lørdag 7 nov 2026 kl 15- 18
Gratis

Den Frie Udstillingsbygning præsenterer Kunstnernes Efterårsudstilling, der i år afholdes for 126. gang.Her møder publikum 96 værker af 75 kunstnere, der med lige dele humor og alvor, mod og ærlighed undersøger, hvad der binder os sammen, og hvad det vil sige at være menneske i en tid præget af forandring og ubalance.
Siden 1900 har Kunstnernes Efterårsudstilling (KE) været en åben platform for kunstnere, der ønsker at vise deres værker uden for de etablerede kunstinstitutioners rammer. Udstillingens demokratiske tradition bygger på, at alle kan søge om deltagelse, og at værkerne udvælges anonymt af et censorpanel. Her er det værkerne  og ikke kunstnernes navne, baggrunde eller netværk der er i centrum. Gennem 126 år har det gjort KE til et sted, hvor både nye stemmer og etablerede kunstnere kan eksperimentere, udfordre vante rammer og udstille side om side.
Gennem tiden har markante kunstnere lagt vejen forbi KE. Blandt dem er navne som Anne Marie Carl-Nielsen, Lili Elbe, Asger Jorn, Sonja Ferlov Mancoba, Wilhelm Freddie og Jeannette Ehlers. For nogle kunstnere har udstillingen været et springbræt eller ligefrem begyndelsen på et gennembrud. For publikum er KE samtidig en temperaturmåler på samtiden, der giver indblik i de problematikker, følelser og refleksioner, som optager os netop nu.
Årets medvirkende kunstnere er: Hanna Abrahamsson, Marvin Agire, Drua Sif Simone Albrechtsen, Sarah Al Madani, Anna Marie Andersen, Ivalu Antoni Carlsen, Helga Askehave, Julie Asmussen, Laura Bach Skou, Honey Beckerlee, Isabella Best, Magnus Christian Barsøe Hansen, Florinda Ciucio, Henning Damkjær Dorthe Dencker, Gina Dinknesh Hagen, Katrine Dupont Dissing, Frederik Engberg, Siri Feil, Freja Franciska Lehnert, Maria Fynsk Norup, Emily Luna Gitt-Henderson, Aja Gregersen, Tilde Grynnerup, Johan Boemann Hansen, Mikkel Harboe Wolff, Luise Haugen, Kenneth Henckel, Hans Jürg Hersperger, Mikkel Jakobsen, Gloria Jensen, Toke Juhoklee, Serife Kart, Lukas Kornelius, Hans Torben Krog, Ranva Lærke, Lou Lange, Kristian Jon Larsen, Mila Elisabeth Larvoll i samarbejde med Em Skiöld Østerud, Victoria Lawal, Albert Løje, Anne Cathrine Lorentzen, Rasmus Lützen, Jost Maltha, Rodrigo Mamani, Cecilie Mark, Quinn Matthews, Anna Filippa Moberg, Jacob Møller, Matthiesen, Kofi Møller, Jakob Houmann Mortensen, Maria Nadia Nour Nielsen, Alexandra Noe, Alia Nura, Luis Oppel, Christian Aagaard Ovesen, Anneline Schjødt Pedersen, Daniel Kjørup Rasmussen, Ida Maja Fischer Rasmussen, Sofus Ravn, Mikkel Rohde Skovlunde, Elsa Rubio Björk, Mette Sandfær, Henrik Schlichtkrull, Brage Sørlie Kaale, Azaleah Supelan Christensen, Helga, Svaladatter Krarup, Jens Thygesen, Lena Trydal, Caroline Veppler, Madelon Verbeek, Emili Vit, Sylvester Vogelius og Katharina Welper.
Årets censorpanel består af fire kunstnere, der hver især bidrager med deres perspektiv på samtidskunstens mangfoldighed: Lina Hashim, Kåre Frang, Mie Mørkeberg og Julie Edel Hardenberg. Sammen har de udvalgt de 96 værker, der udgør årets udstilling.
"Enkelte værker skiller sig ud ved at trække på andre geografiske landskaber og virkeligheder. Overordnet set kredser årets udstilling om at være en del af noget større end én selv. Det handler om det, vi ikke har fuld kontrol over, men som alligevel giver en følelse af at høre til – også selvom fællesskabet kan føles fragmenteret.” –Julie Edel Hardenberg, censor, KE26
“Det har været sindssygt opløftende at opleve, hvor mange mennesker derude, der skaber værker ud fra et behov for at skabe, reflektere over den tid, vi lever i, eller undersøge, hvordan det føles at være til stede som menneske. Det har faktisk været svært at indtage rollen som censor, fordi man har haft lyst til at sige ja til langt flere værker, end der har været plads til. Folk er virkelig generøse med det, de skaber og bringer ud i verden.” – Kåre Frang, censor, KE26.
“Årets censur har været præget af en stor seriøsitet. Det er seriøse værker, vi ser  værker, der ikke er overfladiske, men intense, og som bevæger sig fra et stort verdensperspektiv til det helt indre og personlige. Jeg synes det har været utroligt spændende at se hvor meget forskelligt der bliver skabt, helt  fra dem man fornemmer er meget unge til de ældre kunstnere.”  – Mie Mørkeberg, censor, KE26.
“Kroppen har været meget til stede i årets værker. Vi har set mange værker, der tager udgangspunkt i både menneske- og dyrekroppe, og som undersøger kroppens bevægelser, begrænsninger og muligheder. Der har været mange forskellige perspektiver på kroppen, hvilket jeg synes har været virkelig dejligt at opleve.” – Lina Hashim, censor, KE26.
Program – Kunstnernes Efterårsudstilling 2026:
Ud over udstillingen byder KE26 på et program af omvisninger med årets censorer og en panelsamtale om kunstnere og mental sundhed. hvor der sættes fokus på nogle af de vilkår og udfordringer, der præger livet som kunstner.
 
Torsdag d 12. november kl. 16.00-17.30:
Panel: "Kunstnere og mental sundhed"
Med Birgit Bundesen, Peter Bandsholm, Ida Lunden og Orsolya Bagala.
Modereret af Marie Vinther.
Et symposium om kunstneres arbejdsvilkår, metoder og inspiration. Hvordan arbejder man kunstnerisk gennem sårbarhed, sygdom og kriser – og hvordan er det repræsenteret i kunsten? Vi taler om kunsten som helende og terapeutisk medie og om kontrastfyldte møder mellem kunstnere og branchens hårde vilkår. Vi taler om omsorg, fællesskaber og synlighed.
Efter KE´s paneldebat er der åben fernisering af kunstner Arash Nassiris soloudstilling A Bug's Life i Den Fries udstillingsrum OSLO i underetagen. Alle er velkomne og der er fri entré. 
Søndag 15. November kl 14.00-15.00:
Omvisning med censor Lina Hashim.

Lørdag 21. November kl 14.00-15.00:
Omvisning med censor Mie Mørkeberg.

Søndag 29. November kl 14.00-15.00:
Omvisning med censor Lina Hashim.

Adresse
Den Frie UdstillingsbygningOslo Plads 1
2100 Kbh Ø

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 12:00 - 18:00
Torsdag: 12:00 - 21:00
Fredag: 12:00 - 18:00
Lørdag: 10:00 - 18:00
Søndag: 10:00 - 18:00

Entre pris
Voksne: 70 DKK
Studerende: 50 DKK
Pensionister: 50 DKK
Under 12 år: Gratis

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja