Fernisering – Morten Schelde: Silent Impact

fredag 7 mar 2025 kl 17 - 20

Med Silent Impact bevæger Morten Schelde sig ind i et univers af pæne middelklassehuse i Risskov – huse, der ved første øjekast fremstår rolige og velordnede, men som rummer en underliggende uro.

Morten Schelde: Comet, blyant på papir, 30x30 cm, 2025

Med Silent Impact bevæger Morten Schelde sig ind i et univers af pæne middelklassehuse i Risskov – huse, der ved første øjekast fremstår rolige og velordnede, men som rummer en underliggende uro.


info

Fernisering – Morten Schelde: Silent Impactfredag 7 mar 2025 kl 17- 20
Gratis

Formation Gallery har fornøjelsen af at præsentere Morten Scheldes første udstilling i galleriet, Silent Impact. Udstillingen viser nye tegninger i både store og små formater, som trækker tråde fra Scheldes karakteristiske surreale motivverdener, hvor især arkitektur, interiør og landskaber tilført en skefuld foruroligende stemning, indtager en væsentlig plads.
Fernisering fredag d. 7. marts kl. 17-20
Med Silent Impact bevæger Morten Schelde sig ind i et univers af pæne middelklassehuse i Risskov – huse, der ved første øjekast fremstår rolige og velordnede, men som rummer en underliggende uro. Ulvene lurer udenfor, en asteroide er på vej, og uglerne ser tavst til. Der hviler en følelse af stilhed før stormen – en stille overtagelse, en usynlig suspense, der langsomt, men sikkert, gør sin entré.
Det er et stille drama i forstaden, hvor Schelde iagttager og tilegner sig stedets atmosfære. Med sin særlige sans for det poetiske i det hverdagslige skildrer han ikke blot bygningernes ydre, men også den psykologi og spænding, der ligger under overfladen. Kunstneren er selv fornylig flyttet fra Skagen til Århus, og med tilflytterens nysgerrige og granskende blik bliver omgivelserne taget ind og sat under lup for derefter at blive spyttet ud i et nyt, skinbarligt lys – forstaden bliver ikke den samme igen…

Fakta

Morten Schelde (f. 1972) er uddannet ved Det Kongelige Danske Kunstakademi og Det Fynske Kunstakademi. Hans værker er repræsenteret i flere prominente samlinger, herunder Louisiana Museum of Modern Art, Arken, Statens Museum for Kunst (SMK), Vestsjællands Kunstmuseum, Museum der Bildenden Künste i Leipzig og Ny Carlsbergfondet. Schelde har udstillet bredt både nationalt og internationalt, herunder på Overgaden (DK), GL. Strand (DK), Politikens Forhal (DK), Leipzig Kunstmuseum (DE), DOCK56 (Hamborg, DE), Galleri Arnstedt (SE) og Munch Gallery (NY, USA).u003cbru003eI 2009 udførte Morten Schelde en større udsmykningsopgave i Frederik VIII's Palæ i København, og han har skabt flere omslag til bøger og bands. Han har netop været aktuel med udstillingen ”The Eternal” på Tegners Museum (2024).

I sine værker eksperimenterer Morten Schelde med farver og skaber kompositioner, der ofte er tegnet i én farve – som om verden opleves gennem et filter. Ved at arbejde med en malet, våd bund og tegne med blyant ovenpå, skaber han en kontrast mellem det våde og det tørre, mellem det flydende og det skarpe. Resultatet er en særegen stoflighed og dybde, der inviterer beskueren til at gå tættere på og udforske detaljerne i det tilsyneladende velkendte landskab.
Kilde:
Formation Gallery

Adresse
Formation GalleryGasværksvej 9,
1656 København V

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 12:00 - 17:00
Torsdag: 12:00 - 17:00
Fredag: 12:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 15:00
Søndag: Lukket

Entre pris
Gratis

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja