Fra gigantiske plastpupper fyldt med komøg i Politikens Forhal til en forstørret bænkebider med amagerkaneres kompost ude på Rådhuspladsen: På tværs af inde- og uderum har billedkunstner Silas Inoue skabt en totalinstallation, der med lige dele humor og poesi peger råt for usødet på det cykliske og forbundne i en tid, hvor vi skal genopfinde vores forhold til naturen – og dermed til os selv.
Mikrokosmosser med lort i Syv store plastkokoner har forpuppet sig i Politikens Forhal. Indeni skimtes mobiler af tørret dyrelort, holdt i balance af opskalerede, bronzestøbte mikrober, som et smågrotesk kultiveringsmiljø iscenesat over vores indre symbiotiske tarmflora. Gennem forskydninger og humor arbejder dansk-japanske billedkunstner Silas Inoue med menneskets relation til naturen og andre arter. Med en stil, som kunstneren selv betegner som quasiasiatisk, iscenesætter han fabulerende verdener af dæmoniske væsener og insekter, der, på trods af menneskefigurens fravær, peger tilbage på vores opførsel som art, der både har resulteret i nutidens klimakollaps og den sjette masseudryddelse. Kokonen er et klassisk metamorfisk motiv, der lover transformation og forandring.
Foruden pupperne, optræder tusindben og skolopendre på udstillingens vægge, hvor de bider sig selv i halen. Formet efter kondensator- og fordamperspolere i klimaanlæg, peger de på et hav af feedbacksystemer: når kloden varmes op, tænder vi for køleranlæg, som udskiller varme og kræver energi, der yderligere udskiller drivhusgasser. Samtidig peger værkerne på, hvordan skolopendre spiser og regulerer bestanden af tusindben, der igen spiser og komposterer naturmateriale. Bænkebidere, skolopendre og tusindben har overlevet flere masseudryddelser.
Derudover retter Inoue blikket mod de efterladenskaber, vores madlavning genererer. Udstillingstitlens japanske del Bokashi betegner både en gammel træsnitsteknik, samt sløring på eksplicit billedmateriale og en kompostmetode, der gør det muligt at kompostere selv i små storbykøkkener. Som en hyldest til komposteringens cykliske natur, ledsages udstillingen af en skulpturgruppe ude på Rådhuspladsen, bestående af en forstørret bænkebider i aluminium og et gigantisk frø i træ, der begge senere på året rejser videre til Sønderbro Områdefornyelse på Amager. Til ferniseringen bliver de fyldt med bioaffald fra områdets beboere, og med tiden vil planter med gavnlige egenskaber for menneskets mikrobiom vokse frem fra skulpturernes udsmykkede respirationshuller.
Projektet er en del af Politikens Forhals treårige samarbejde med Københavns Kommune om at skabe midlertidige værker til Rådhuspladsen, som hver gang rejser videre til kommunens områdefornyelser.
Kilde:
Politikens Forhal
Politikens Forhal
