De to udstillinger på Albert Contemporary i Odense åbner lørdag d 9. august.
Gennem undersøgelser af det åndelige med afsæt i mytologiske symbolikker formidler Bakmand et billedsprog, hvor grænsen mellem indre og ydre verden, det spirituelle og det materielle, konstant udfordres og forhandles. I centrum for denne praksis står begrebet “Bybliomøbisk”—et selvopfundet ord, der fungerer som en meditation over rejsen ind i det åndelige og det ukendte.
I en verden på kogepunktet har Anne-Sofie fundet inspiration i de fascinerende, altudslettende og livsgivende vulkaner. Et naturfænomen, der i vores kultur er forbundet med kaos, og som naturhistorisk har været med til at danne atmosfæren og havene på Jorden. På samme måde spiller vulkaner også en vigtig rolle i astrobiologien, som er studiet af liv i universet, idet de kan være kilde til energi og byggesten for liv på andre planeter og måner. Vulkaner er en påmindelse om, at naturen og mennesket er flydende og i konstant forandring — som en uendelig metamorfose.
Kilde:
Albert Contemporary
Albert Contemporary