Fernisering – Tue Greenfort: Dræbergople

onsdag 28 maj 2025 kl 15 - 17

I midten af Markedshallens svæver en kolossal oppustelig livagtig gople som lyser i alle spektralfarverne.

Tue Greenfort, Equilibrium, 2022. KOENIG GALERIE. Photo: Roman Maerz.

I midten af Markedshallens svæver en kolossal oppustelig livagtig gople som lyser i alle spektralfarverne.


info

Fernisering – Tue Greenfort: Dræbergopleonsdag 28 maj 2025 kl 15- 17
Foregår på dansk/
Kan opleves uden sprogkundskaber
Gratis

I midten af Markedshallen svæver en kolossal oppustelig livagtig gople, som lyser i alle spektralfarverne. Der er tale om den pneumatiske lysskulptur "Dræbergople" (2017 - 2025), et igangværende skulpturprojekt af kunstneren Tue Greenfort. Den store ægformede ballon er inspireret af en invasiv gopleart, også kaldet Ribbegople (i pressen udråbt som Dræbergople).
Den blev introduceret til Østersøen og resten af Europa i kommercielle skibes ballastvand. Først blev den set i Sortehavet i 80'erne, hvor den førte til et kollaps af det økonomisk vigtige ansjosfiskeri, en finansiel og økologisk katastrofe. I dag forekommer den i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Østersøen, Storebælt og i Lillebælt.
Gopler trives under den økologiske krise, som vi befinder os i - overfiskning, klimaforandringer og havenes temperaturstigninger er alle faktorer, som disse alien-like, monstrøse og underlige akvatiske væsner stortrives under.
Tue Greenforts kunst handler oftest om naturforståelse og hvordan menneskets indgriben i verdens økosystemer har medført flere kriser, som den allestedsnærværende klimakrise, samt den hastige, menneskeskabte uddøen af arter, også kaldet den sjette masseuddøen.
Verdens forunderlige biodiversitet og det andet liv, som mennesket er så fundamentalt forbundet med, er centrum for hans kunstneriske virke.
Kilde: Markedshallen

Adresse
MarkedshallenMarkedshallen på Havnen, Fejøgade 18, 4800 Nykøbing F.

Åbningstider
Onsdag den 28. maj – fredag den 30. maj kl. 10-18
Lørdag den 31. maj kl. 10-14