Fie Norsker: Rivers End
16 aug - 28 sep 2019Udstillingen Rivers End består af en serie nye akvareller, der sammen med keramiske skulpturer danner et fortættet og fabulerende univers beboet af besynderlige væsner og eventyrlige figurer. Fie Norskers univers er drømmende, sanseligt, underfundigt og dystert på en og samme tid. Det er som at falde dybt ned i kaninhullet og komme ud på den […]
Udstillingen Rivers End består af en serie nye akvareller, der sammen med keramiske skulpturer danner et fortættet og fabulerende univers beboet af besynderlige væsner og eventyrlige figurer. Fie Norskers univers er drømmende, sanseligt, underfundigt og dystert på en og samme tid. Det er som at falde dybt ned i kaninhullet og komme ud på den […]
Udstillingen Rivers End består af en serie nye akvareller, der sammen med keramiske skulpturer danner et fortættet og fabulerende univers beboet af besynderlige væsner og eventyrlige figurer.
Fie Norskers univers er drømmende, sanseligt, underfundigt og dystert på en og samme tid. Det er som at falde dybt ned i kaninhullet og komme ud på den anden side, hvor en parallel verden fra en anden tid fyldt med floder, portaler, organiske gevækster og giftige svampe, møder én. Norskers værker indkapsler en stemning og et landskab, hvor drømmen har taget over, og hvor hverdagens regelsæt og grænser er brudt ned. Det er her alting kan ske!
Kunstneren henter inspiration fra så forskellige steder som Hieronymus Boschs detaljerede mareridtsagtige scenarier og tegneseriens tossede og karikerede sammensurium. Herudfra springer fortællingerne og tager os med ind i absurde narrativer, hvor en ny indre logik og poesi opstår.
Til Format har Fie Norsker skabt en serie af 16 akvareller, som præsenteres sammen med keramiske objekter og væsner, der både er hængt op på væggene eller fremvises i mindre grupper på opsatser og brædder lavet af keramik.
Udstillingens titel Rivers End har tidligere været i spil i Norskers udstilling på Rønnebæksholm i efteråret 2017. Kunstnerens intension er fremadrettet at skabe et forløb af udstillinger med samme titel, således at der opstår en kontinuitet og en tematisk kobling mellem de forskellige udstillingsrum og -steder. Rivers End peger på det sted, som Fie Norskers værker søger hen imod – en fremmaning af et indre landskab, hvor fortællingen og det grænseløse tager over, hvor tidens flod flyder sammen med og opløser nutiden og munder ud i havets uudgrundelige dyb. Fie Norsker indleder selv sin nyeste publikation med titlen Rivers End således: ”Hvor floderne slutter, der starter havet – det mægtige vælde, der hverken har udspring eller endemål, og hvor havstrømme og storme sætter skiftende retninger for de enorme vandmassers bevægelse”.
Fie Norsker(f. 1974 i Seoul, Korea og bor og arbejder i dag i København). Hun er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi (1998-2006). Hun har siden da udstillet i ind- og udland på såvel gallerier som kunstinstitutioner – herunder Kunsthal Charlottenborg og Kastrupgaardsamlingen. I 2017 præsenterede hun den gennemgribende soloudstilling Rivers End på Rønnebæksholm, og senest har hun medvirket på Drawing Attention på Den Frie.
1366 København K
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 12:00 - 17:00
Torsdag: 12:00 - 17:00
Fredag: 12:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 15:00
Søndag: Lukket
Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja