Portræt af Fie Norsker. Foto: Torben Papillon – Foturi Art

Fie Norsker

Fie Norskers værker åbner for drømmeagtige scenarier, hvor abstrakte opstillinger, fabelagtige væsener, enkeltstående kropsdele og symbolfyldte landskaber udfoldes og væves ind i hinanden. Hendes værk spænder bredt fra akvarellernes historiefortættede fremstillinger og tegningernes tæthed over maleriernes enkle landskaber og opstillinger til keramikkens simple figurer.

Portræt af Fie Norsker. Foto: Torben Papillon – Foturi Art
Kunstner

Om
Fie Norsker er født i 1974 i Seoul, Korea, og bor og arbejder i dag i København. Hun er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi (1998-2006).

Primær medier
Skulptur, maleri


Fie Norskers værker åbner for drømmeagtige scenarier, hvor abstrakte opstillinger, fabelagtige væsener, enkeltstående kropsdele og symbolfyldte landskaber udfoldes og væves ind i hinanden. Hendes værk spænder bredt fra akvarellernes historiefortættede fremstillinger og tegningernes tæthed over maleriernes enkle landskaber og opstillinger til keramikkens simple figurer.

Fie Norskers praksis bygger både på den danske tradition for ekspressivt landskabsmaleri – med referencer til en kunstner som J.F. Willumsen – og knytter tråde til Hieronymus Boschs fabulerende fortællestil såvel som til populærkultur og religiøse symboler. Samlet set opbygger hun et univers, der er befolket af de særeste figurer og væsener. De bebor et rum, hvor former og symboler både indgår som baggrund for deres handling og bryder direkte ind i deres konkrete fremstilling.

Overskridelsen af grænser ligger som en kim i hele værket og har også resonans i de to hovedsymboler Fie Norsker arbejder med: Portalen og totemmet. Begge symboler er knyttet til rituelle transformationer og overgange, og totemmet er ydermere et symbol for en både fysisk og åndelig forbindelse mellem dyr og menneske – en forbindelse, der antager groteske former og relationer i Fie Norskers akvareller. I hendes univers er totemfigurerne dog blottet for den alvor, der sædvanligvis karakteriserer rituelle overgange – i stedet fremstår de lettere desorienterede, betuttede og ubeslutsomme. De keramiske værkers form er langt fra klart defineret – de bærer alle tydeligt præg af at være en bearbejdet klump ler – en materie, der lige netop vrider sig ud af det formløse og antager en skikkelse. Men er formen flygtig, så er den titel, der følger værkerne, særdeles fast. For med titler som Kartoffelhoved, Muddy og Ananasmand tilfører Fie Norsker ikke blot en humoristisk power til værkerne, men benytter sig også af metonymien som greb og lader ét enkelt element beskrive en hel figur eller værk.