Fra Philipsen til Salto – gensyn med den nyere danske samling

24 maj 2019 - 29 nov 2020

Jeg begyndte som de fleste drenge i en tidlig alder at samle på frimærker – også på insekter, sommerfugle o. l. Det voldte mig megen morskab, men jeg blev aldrig nogen passioneret samler på nogen af disse områder

Louise Haugaard Jørgensen er allerede i gang med karriereprogrammet. Videostill: Frigge Fri.

Jeg begyndte som de fleste drenge i en tidlig alder at samle på frimærker – også på insekter, sommerfugle o. l. Det voldte mig megen morskab, men jeg blev aldrig nogen passioneret samler på nogen af disse områder


info

Fra Philipsen til Salto – gensyn med den nyere danske samling24 maj 2019 - 29 nov 2020

Theodor Philipsen, Bissevejr, 1909
Theodor Philipsen, Bissevejr, 1909

Jeg begyndte som de fleste drenge i en tidlig alder at samle på frimærker – også på insekter, sommerfugle o. l. Det voldte mig megen morskab, men jeg blev aldrig nogen passioneret samler på nogen af disse områder” (C.L. David, 1953).

Til gengæld blev museets stifter en meget alsidig kunstsamler. Da Christian Ludvig David døde i 1960, efterlod han sig ikke alene en rig samling af ældre kunst og kunsthåndværk fra Europa og dele af den islamiske verden, men også en betydelig samling af dansk maleri, skulptur og keramik af kunstnere fra hans samtid. Det er et udvalg fra denne ”moderne” del af samlingen, der nu genudstilles – flere af værkerne for første gang i 60 år.

Sine første indkøb af nyere dansk kunst foretog David som ung sagfører i 1910’erne. Blandt de tidligste værker, der dukker op i bevarede regnskabsbøger, finder man blandt andre malerier af J. F. Willumsen, brødrene Joakim og Niels Skovgaard samt brødrene Vilhelm og Svend Hammershøi. Herefter opbygger David langsomt en samling af samtidskunst med billeder og kunsthåndværk fra en relativ bred gruppe af tidens og den tidligere generations kunstnere, inklusiv Theodor Philipsen, Thorvald Bindesbøll, P. S. Krøyer, L. A. Ring, Poul S. Christiansen, Julius Paulsen, Niels Hansen Jacobsen, Albert Gottschalk, Edvard Weie samt fynboerne Peter Hansen og Johannes Larsen.

Særligt fint repræsenteret i denne udstilling er Theodor Philipsen, J. F. Willumsen og Vilhelm Hammershøi. Den sidste i en grad, hvor man kun sjældent kommer så godt rundt om kunstneren, med eksempler på portrætter og landskaber såvel som interiørmalerier. For Willumsens vedkommende er det tydeligt, at det er den tidlige, ofte symbolistiske og mindre ekspressionistiske del af kunstnerens arbejde, der har optaget samleren.

Selvom Davids interesse koncentrerede sig om den etablerede del af kunstscenen, var der indimellem også plads til yngre, mere moderne udøvere, især inden for keramik og skulptur. Eksempler herpå er Axel Salto, Svend Rathsack og den fransk-danske kunstner Jean Gauguin. Skulpturer, særligt i mindre størrelser, fylder i det hele taget i samlingen, sandsynligvis på grund af en tidlig påvirkning fra billedhuggeren og gudmoren Agnes Lunn. Som barn introduceredes David til hendes arbejde, og som han selv udtrykker det, var det hende ”der stod fadder til min kunstinteresse, ligesom hun stod fadder til mig selv”.

Det ville ikke være forkert at sige, at David i sin smag var lidt konservativ. Samtidig må man tilføje, at han havde øje for det, der skulle forblive betydeligt, langt ind i fremtiden. Mange af værkerne er klassikere, og kun få af kunstnerne er ikke fortsat kendte og populære. Af den grund er det også sådan, at flere af Vilhelm Hammershøis malerier snart skal udlånes til museer i Japan, hvorfor disse kun vil være en del af udstillingen indtil årsskiftet. Den øvrige udstilling vil kunne ses frem til efteråret 2020.

Der er gratis entré til særudstillingen, som åbner den 24. maj 2019.

Kilde: Davids Samling


Adresse
Davids SamlingKronprinsessegade 30
1306 København K

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 10:00 - 17:00
Onsdag: 10:00 - 21:00
Torsdag: 10:00 - 17:00
Fredag: 10:00 - 17:00
Lørdag: 10:00 - 17:00
Søndag: 10:00 - 17:00

Entre pris
Gratis entré

Tilgængelighed
Museet er mindre egnet for gangbesværede, da Davids Samling har til huse i en fredet bygning med mange trapper.

På grund af museets udformning og beliggenhed i to fredede bygninger med mange, smalle trapper er det desværre ikke muligt at tage en kørestol eller rollator med i samlingerne.

I tilfælde af brand er det ikke muligt at benytte elevatoren, og museet råder ikke over medarbejdere, der kan hjælpe gangbesværede i tilfælde af en eventuel evakuering.