Gruppeudstilling: Papir – en tværkulturel stemme

Udstillingens sigte er at kommentere det håndlavede papirs renæssance og globale bevægelse, hvor papir ikke blot er den fysiske understøttelsesflade for den skabende meddelelse, men også dens kompositionsrum, udtrykkets hemmelige laboratorium.

I det 21.årh. har samfundet fokus på biodiversitet, bæredygtighed, genbrug og økologisk adfærd mere end nogensinde før, hvilket bringer endnu mere opmærksomhed på papirmasse og papir. Vi befinder os i en ”træ – og plantemateriale”-tid.

De indiske kunstnere Anupam Chakraborty, Sudipta Das, Ravikumar Kashi, Shantamani Muddaiah, Kulu Ojha, Radha Pandey og Neeta Premchand udstiller sammen med kunstnere fra Vesten: Susan Gosin (US), Jacki Parry (SCT), Victoria Rabal (ES), Gangolf Ulbricht (DE), Anne Vilsbøll og Emilie Lundstrøm (DK).

Det er kunstnere, der siden 1960’erne har reddet det mere end 2000 år gamle papirhåndværk fra nytteobjekt til kunstform; et udstryksmiddel, der afspejler menneskets samarbejde med naturen og økologisk bevidsthed.

Der var engang, hvor et ark papir havde individuelle karaktertræk. Det havde rygrad og hukommelse om sammenfiltrede cellulose makromolekyler og hydrogenbindinger, som opstod, når papiret hang til tørring. Sidenhen mistede papiret sin hukommelse og individualiteten blev ofret i masseproduktionens uniformitet og endeløshed – papiret blev usynligt. Så usynligt, at der i kunstlitteratur sjældent er informative beskrivelser af papir. Papirsubstraten for grafiske arbejder og tegning nævnes sjældent eller er ofte misvisende. Alligevel spiller papiret en kritisk, æstetisk rolle for de tegn, det samarbejder med. Det kræver mere information, opmærksomhed og indsigt hvis denne forfladigende holdning skal ændres, og at der udvises respekt for det grundlag, der har dokumenteret og stadig dokumenterer vores verden.

Nutidens verden kunne aldrig være opstået uden papir. Det har båret vores historier, vores gode ideer, billeder og de små detaljer i vores liv. Og frem for alt har det forbundet menneskeheden på tværs af geografiske og tidsmæssige afstande.

Papir – en tværkulturel stemme viser, hvordan papir, på trods af den næsten uudgrundelige hurtige teknologiske udvikling, som vi oplever, fortsætter med at forbinde os, inspirere os og hjælpe os med at forstå vores verden.

Kilde: KunstCentret Silkeborg Bad