Gruppeudstilling: SAMMENSTØD 2
10 apr - 1 maj 2021Anbefalet under Det skal du se! Uge 15. SAMMENSTØD 2 er en slags ’superspreder begivenhed’, hvor de fem billedkunstnere tilsammen har spredt værker ud på cirka 30 lokationer rundt i Ringsted. Kunsten kan bl.a. opleves på hovedgaden Nørregade 39 i den gamle møbelbutik Casanova, ved testcentret SOS i Ringsted Kongrescenter, i parkidyl i Klosterlunden, på […]
Anbefalet under Det skal du se! Uge 15. SAMMENSTØD 2 er en slags ’superspreder begivenhed’, hvor de fem billedkunstnere tilsammen har spredt værker ud på cirka 30 lokationer rundt i Ringsted. Kunsten kan bl.a. opleves på hovedgaden Nørregade 39 i den gamle møbelbutik Casanova, ved testcentret SOS i Ringsted Kongrescenter, i parkidyl i Klosterlunden, på […]
info
Anbefalet under Det skal du se! Uge 15.
SAMMENSTØD 2 er en slags ’superspreder begivenhed’, hvor de fem billedkunstnere tilsammen har spredt værker ud på cirka 30 lokationer rundt i Ringsted. Kunsten kan bl.a. opleves på hovedgaden Nørregade 39 i den gamle møbelbutik Casanova, ved testcentret SOS i Ringsted Kongrescenter, i parkidyl i Klosterlunden, på en afsides byggetomt, og ja, cirka 25 andre steder.
Starter man i Nørregade kan man opleve en vinduesudstilling, et såkaldt diorama af billedkunstneren Tue Greenfort, der her undersøger den aktuelle naturdyrkelse i stil, mode og tendenser under den aktuelle covid 19 pandemi. Naturbegrebet bliver i denne vinduesinstallation undersøgt som et backdrop for identitetsskabelse. Derefter kan man fortsætte videre til sin ugentlige covid-test og opleve Lise Harlevs ene aluminiumskilt af seks på en murstenvæg ved Ringsted Kongrescenter og SOS testcenter. Mange vil måske kunne genkende sig selv i de (selv-) kritiske udsagn i Harlevs skilte. I deres tone udtrykker skiltene både skepsis og empati med det moderne menneskes tankemylder. Efter at have rystet testen af sig, kan man vandre videre ud til der hvor kragerne vender, ved Kaserne Parkvej og opleve fire billeder af Thomas Bo Østergaard, der viser en samtidig opdatering af landskabsbilledet og skulpturen. Når dét er tjekket ud, er det tid til at vandre videre og måske opleve nogle skulpturelle formationer lavet on site af Carl Plum og datter, der har været i gang i Ringsted med sessions af systematisk, gadebaseret leg. Nu melder sulten sig nok, og derfor er det oplagt at gå mod en af de lokale Take-aways, hvor man i den forbindelse vil kunne spotte MC Cobles sort/hvide håndtegnede fanzine-inspirerede plakater opsat rundt i byen – måske i netop din lokale take-away.
Med udstillingen SAMMENSTØD 2 ønsker vi at sætte fem udstillere sammen, der spænder bredt i interessefelt på beliggenheder, der spænder lige så bredt – fra det perifere til det centrale. Kunstnerne har egentlig forskellige dagsordner, én interesserer sig for natur, en anden for byen, en tredje for kønnet, en fjerde for identitet, en femte for sproget, og dog kan de samtidigt forenes i lysten til at prikke det opstyltede i siden og dekonstruere det konstruerede. Blotlægge pynten i autoritetens gevandter.
Kunstværkerne i byrummet er tilgængelige 24/7 og via de opsatte QR-koder kan man selv finde mere information om de enkelte værker fortalt af kunstnerne selv. Derudover fortsætter Ringsted Galleriet sin udbygning af Formidlingscentralen, hvor vi her viser delelementer på paller fra den kunstneriske proces fra værkerne ude i byen.
Kilde: Ringsted Galleriet
4100 Ringsted
Se website for aktuelle åbningstider